Assens Kommune

Pædagogisk assistent (BB-303D7)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:

Hvem er vi

Aktivitetscentret er et §104 dagtilbud for voksne med betydelig og varig funktionsnedsættelse. Huset rummer i alt ca. 60 borgere, heraf er ca. 25 internt fra boenheden Pilebakken.

Borgerne har mangeartede problemstillinger bl.a. immobile, blinde og svagtseende, Downs syndrom og demens, og alle vores borgere er afhængige af individuel hjælp, støtte og vejledning i alle livets aspekter. 

På aktivitetscentret forsøger vi at skabe indhold i hverdagen for borgerne og medvirke til at opretholde eller forbedre den enkeltes færdigheder og livsvilkår. 

Der er mange forskelligartede opgaver i hverdagen, og du skal være indstillet på samskabelse omkring borgerne.

Hvem er du

Du er uddannet pædagog, og du har erfaring med eller stor lyst til arbejdet med voksne personer med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.

Vi forventer også, at du:

  • er ambitiøs og har stor lyst til at give borgerne mulighed for udvikling gennem pædagogiske tiltag 
  • har lyst til at skabe udvikling gennem sansestimulerende tiltag 
  • har en positiv tilgang til arbejdet og er stærk i relationer, både verbalt og nonverbalt
  • er robust og fleksibel
  • er omsorgsfuld og kan mærke borgernes behov
  • er initiativrig og har erfaring med at sætte aktiviteter i gang
  • er ansvarlig og grundig i de daglige opgaver omkring borgerne
  • Løn og ansættelsesvilkår

    Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk. 


    calendar_today1 day ago

    Similar jobs

    location_onDenmark

    work Assens Kommune

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions