Bucher Municipal

Category Manager (BB-AFFBD)

Found in: Neuvoo DK

Description:

Category Manager

Silkeborg, Denmark

Vil du tage et stort ansvar i forhold til at professionalisere den måde vi arbejder med strategisk indkøb? Har du en stærk faglig indkøbsbaggrund og har du lyst til at være med i opbygningen af category management? Så er du måske vores nye kollega.

Bucher Municipal a/s er en del af det schweiziske Bucher Industries, som er en verdensomspændende industrivirksomhed med ca. 13.000 medarbejdere. Vi står midt i en spændende udvikling, hvor vi netop har fusioneret to danske virksomheder og arbejder hen i mod at blive professionaliseret i alle vores processer, herunder strategisk indkøb regionalt såvel som globalt.

Du vil få direkte reference til vores Strategic Purchase Director og blive en del af et mindre team. Flere af Bucher Municipals overordnede mål er direkte relateret til det strategiske indkøb, hvorfor du vil blive en vigtig spiller i forhold til, at vi når vores mål for vækst og indtjening.

Den første større opgave vil være at implementere category management for spare parts, som er et vigtigt forretningsområde for os og som vi ønsker at fokusere mere på. Vi har kun arbejdet meget begrænset med category management tidligere, hvorfor du vil få stor indflydelse på, hvordan vi sætter i gang og hvordan vi fremadrettet skal arbejde med det.

Som Category Manager vil du få et alsidigt job, med en stor kontaktflade og store muligheder for at vise resultater. Du vil få kontorplads på vores hovedkontor i Silkeborg, men vil også skulle forvente rejsedage i jobbet. I dagligdagen vil du få et tæt samarbejde med husets øvrige afdelinger i forhold til at sikre, at vores produkter og services bliver leveret til kunderne i rette kvalitet, til rette tid og til konkurrencedygtige priser.

Dine primære opgaver som Category Manager vil være at:

  • Foretage analyser som understøtter sourcingaktiviteterne på tværs af værdikæden.
  • Sikre afdækning af interne stakeholders behov.
  • Gennemføre søgning efter leverandører og definition af kriterier til valg af samarbejdspartnerne.
  • Forhandle og implementere aftaler med vilkår og betingelser, der støtter op om Bucher Municipals strategi og mål.
  • Sikre korrekte strategiske sourcing stamdata i vores ERP system.
  • Definere, følge op på og nå i mål med målsætningerne for samarbejdet med leverandørerne.
  • Udvikle varige og solide relationer med de enkelte samarbejdspartnere i forhold til bl.a. at sikre leveringer uden fejl og til tiden.
  • Sikre, at samarbejdspartnere og leverancer er godkendt i henhold til interne procedurer.
  • Gennemføre ”should-cost” analyser og cost-out projekter for at vise nedbringelse af totale omkostninger.
  • Deltage aktivt i forskellige nye produktudviklinger, produktoverførsler og andre optimeringsprojekter.
  • Indsamle viden om indkøbs-/teknologiske tendenser og vedligeholde markedsinformation som støtte til stakeholders i organisationen.
  • For at lykkes i jobbet, forventer vi at du har ca. 10 års erfaring fra lignende stilling i en international virksomhed og har en uddannelse som fx HD i Supply Chain, produktionsingeniør eller lignende. Du er forhandlingsvandt og kan begå dig blandt store spillere i både ind- og udland. Du har viden og indsigt til at kunne sætte dig ind i komplekse tekniske produkter og forstår at drive leverandørsamarbejdet mod zero defects og minimering af spild og omkostninger i leverandørrelationen.

    Du har et kommercielt mindset, er målrettet, har stærke analytiske evner og en god økonomisk sans. Du har empati, og er god til at skabe langvarige relationer og arbejde konstruktivt med dine kolleger.

    Du er stærk når det gælder IT, særligt Excel og har stor erfaring med at arbejde i et ERP-system – vi bruger Dynamics AX. Du behersker engelsk og gerne tysk på forhandlingsniveau.

    Vi forventer en engageret indsats i jobbet, men tilbyder til gengæld fleksible arbejdstider og lægger vægt på at der skal være balance mellem arbejds- og privatliv.

    Ring og hør mere

    Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte HR Manager, Dorthe Lyk Sønderskov på: 27771241.

    Send din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link.

    Er du interesseret?

    ansøg jobbet

    calendar_today2 days ago

    Similar jobs

    info Permanent full time

    location_onSilkeborg, Denmark

    work Bucher Municipal

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions