COWI

BYGHERRERÅDGIVER (BB-F23D2)

Found in: Neuvoo DK

Description:

BYGHERRERÅDGIVER TIL BYGGERI, AALBORG, AARHUS, VEJLE OG ODENSE

Vil du være en del af landets stærkeste bygherrerådgiverorganisation?Har du efter 5-8 år i projekteringsmiljøet skabt et fundament, hvorfra du gennem sparring med branchens bedste bygherrerådgivere på få år kan udvikle dig til at blive en af disse?

Er du klar til et karrieremæssigt boost, så send os din ansøgning eller ring til Helle Bundgaard eller Lars Becher.

Bliv en del af s bygherrerådgivningsafdeling Vest med medarbejdere placeret i AALBORG, AARHUS, VEJLE ELLER ODENSE.

COWI Bygherrerådgivning Vest har ca. 30 medarbejdere (Ingeniører, Arkitekter, Jurister, Konstruktører mv.) placeret på kontorerne i Aarhus, Aalborg, Vejle og Odense. Herudover har vi et tæt ressourcemæssigt og fagligt samarbejde med vores tilsvarende søsterafdelinger Bygherrerådgivning Øst med ca. 100 medarbejdere samt Arkitema Bygherrerådgivning i Aarhus og København.

Som bygherrerådgiver er COWI bygherrens nærmeste partner og varetager bygherrens interesser i tillidsfuldt samarbejde fra idé til færdigt byggeri og idriftsættelse. Vi er meget bevidste om, at bygherrerådgiverrollen er en ledelsesrolle og vores faglighed er strategi, proces og ledelse. Som en del af COWIs brede kompetencepalette, ser vi det desuden som en af vores vigtigste opgaver, at sikre vore kunder adgang til alle disse spidskompetencer. Hvad enten det drejer sig om ingeniørrelaterede kompetencer eller arkitekturrelaterede kompetencer i Arkitema.

Du kan få fast arbejdssted på vores kontor i enten Aarhus, Aalborg, Vejle eller Odense, og da mange af vore bygherrerådgivere i vest er placeret i Aarhus, forventes også jævnlig tilstedeværelse på kontoret i Aarhus.

DU HAR ERFARING SOM DELTAGER I PROJEKTERINGSPROCESSER OG PROJEKTLEDELSE

Du har en solid erfaring med byggeprojekter fra min. fem år i projekteringsmiljøet og gerne med indsigt i udbud og totalentrepriser. Du brænder for planlægning, styring og ledelse af sådanne processer og kontakten til bygherren, som dennes repræsentant på projektet.

En del af jobbet omfatter gennemførelse af udbud for offentlige kunder, hvilket forudsætter, at du har interesse for at arbejde med udbudsregler og udarbejdelse af udbudsmateriale. Vi laver desuden en del Teknisk Due Diligence for investorer og ejendomsselskaber, hvorfor sådanne opgavetyper også vil kunne blive en del af jobbet.

Du er motiveret for at tilegne dig de grundlæggende færdigheder inden for traditionel bygherrerådgivning kombineret med strategisk bygherrerådgivning.

Du reflekterer over de udfordringer, du bliver mødt med og er ikke bange for at kaste dig over nye udfordringer.

Du har overblik og besidder grundlæggende viden om de basale discipliner ift. ydelsesbeskrivelser, aftaleforhold, kontraktstyring og kvalitetssikring

I dit daglige arbejde vil du fra starten komme til at arbejde bredt på projekter med følgende opgaver:

  • Assisterende projektleder/bygherrerådgiver på større sager.
  • Selvstændig løsning af mindre opgaver for offentlige, almene og private bygherrer i Vestdanmark.
  • COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende specialister inden for deres fag. Vi giver dig mulighed for at lære af de bedste i branchen og udbygge dit potentiale i et unikt fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at skabe fremtidens samfund. I samarbejde med din leder udstikker du retningen for din udvikling og opbygger dagligt dine faglige kompetencer som en del af vores danske og udenlandske projekter.

    Vi mener, at den rette person til stillingen er en holdspiller med overblik, stærke kommunikative evner og lyst til at indgå i et stærkt fagligt fællesskab.

    Derudover er du:

  • Uddannet ingeniør, arkitekt, konstruktør eller anden relevant uddannelse.
  • Handlingsorienteret og struktureret, samtidig med at du har en praktisk tilgang til at få leveret kvalitet til rette tid.
  • Klar til at gribe ledelsesrollen på projekterne på vegne af bygherren og sikre, at de kommer i mål indenfor de aftalte rammer.
  • Videbegærlig og interesseret i at sætte dig ind i kundens forudsætninger og lytte ”bagom” kundens ønsker og behov
  • God til at lytte og til at forstå kundernes behov samtidig med at du agerer proaktivt og har gennemslagskraft.
  • Du er tillidsvækkende og evner at facilitere samarbejdet mellem interessenter på et byggeprojekt
  • God til at formulere dig præcist i såvel skrift som tale og har gode kommunikative evner.
  • DINE KOMPETENCER. VORES HOLD. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN

    Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. Du vil bidrage med din ekspertise og få mulighed for at lære af de bedste i branchen.

    HAR DU SPØRGSMÅL?

    Kontakt Sektionsleder, Helle Bundgaard på tlf. +45 4176 4536 eller Vice President, Bygherrerådgivning Vest, Lars Becher på tlf. +45 4176 6043.

    SÅDAN ANSØGER DU

    Klik på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen.

    Vi oplever et marked i vækst og rekrutterer løbende nye kollegaer. Vi vil derfor løbende afholde samtaler og ser frem til snarest at modtage din ansøgning.

    LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET

    COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere uanset race, hudfarve, religion, køn, nationalitet, alder eller handicap. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, fyring, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.

    calendar_today4 hours ago

    Similar jobs

    location_onAalborg, Denmark

    work COWI

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions