Copenhagen Business School

Ønsker du en kontoruddannelse i et internationalt og dynamisk miljø? (BB-1667C)

Found in: Neuvoo DK

Description:

På Copenhagen Business School uddanner vi kontorelever med speciale i offentlig administration – det næste hold starter den 1. september 2021 og afsluttes i august 2023.

Medindflydelse, udvikling og netværk
Vi tager din uddannelse alvorligt, vi lytter til dine ønsker og planlægger så vidt muligt dit uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine særlige kompetencer og interesser. Til gengæld stiller vi krav til dig og tilbyder dig udfordrende opgaver inden for hele det administrative område på universitetet.

I løbet af dit 2-årige uddannelsesforløb bliver du som udgangspunkt tilknyttet 2-3 forskellige interne praktiksteder med gode kolleger. Du vil få erfaring med mange forskellige administrative opgaver og mulighed for at udvikle dine sproglige kvalifikationer, da arbejdet i flere af vores afdelinger indebærer kontakt med udenlandske forskere og studerende.

Du får mulighed for at deltage i forskellige seminarer, workshops og kurser i løbet af uddannelsen.
Du vil også have en række skoleophold på Niels Brock, hvoraf 1 uge er et betalt studieophold i Bruxelles. Skoleforløbet afsluttes med en skriftlig fagprøve og en mundtlig eksamen.

Som kontorelev på CBS får du et stort netværk. Du får mange kolleger og møder andre unge under uddannelse til sociale og faglige arrangementer; såsom seminarer, konferencer, forelæsninger og de månedlige elevmøder. Kontoreleverne har en buddy-ordning, hvor der bliver netværket både på og uden for arbejdet. 

Dine kvalifikationer og kvaliteter
• Du har masser af energi og lyst til at lære nyt. 
• Du er selvstændig, initiativrig og har mod på at begå dig i en stor international organisation.
• Du er engageret og motiveret til at uddanne dig. 
• Du er hurtig til at sætte dig ind i nye IT-systemer.
• Du er god til dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt og kommunikerer ubesværet både pr. mail, telefon og personligt

Din faglige baggrund
Du skal opfylde adgangskravene til kontoruddannelsen med specialet ”Offentlig administration”. Dette kan ske via et grundforløb fra HG2, HGV eller HGS påbegyndt før den 1. august 2015 eller med en EUX/HHX. Hvis du har en studentereksamen (HF, STX eller HTX) og du ikke har en HGS fra tidligere, skal din studentereksamen suppleres med et 5 ugers kompetencegivende forløb for studenter.

Hvis du er fyldt 25 år og har taget et af ovenstående forløb efter 1. august 2015, skal vi have dig til at medsende din realkompetencevurdering (RKV).

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er efter aftale mellem Finansministeriet og HK. Elever er omfattet af pensionsordningen SAMPENSION. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til os, kan du kontakte overordnet elevansvarlig Charlotte Unold på tlf.: 3815 2427 eller e- mail:
. Hvis du vil i kontakt med en af vores elever, kan du kontakte kontorelev Rikke Lindquist via e-mail: . Du kan også selv søge oplysninger på .

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning samt bilag til os, så vi har den i hænde senest onsdag den 3. marts 2021. Vi forventer at holde samtaler i uge 10 eller 11.

Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

Copenhagen Business School er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 3. marts 2021.

CBS er et unikt erhvervsuniversitet med en høj andel af udenlandske ansatte og studerende. CBS har ca. 644 undervisnings- og forskningsårsværk, 192 ph.d.-studerende og 724 administrative årsværk. Ca. 20.422 studerende er fordelt på bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.- og Executive-programmer, der udbydes på dansk og engelsk. Vores videnskabelige medarbejdere tæller internationale eksperter inden for de klassiske forretningsdiscipliner, men også i filosofi, historie, psykologi, sociologi, jura, politik, informationssystemer og kultur.

Universitetet tager imod ansøgninger fra kvalificerede kandidater uanset alder, køn, race og etniske baggrund.

volume_up Powered by Panopto arrow_back

A day in the life of a researcher

playlist_play play_arrow pause   1x    Speed keyboard_arrow_up arrow_back volume_up Powered by Panopto arrow_back

Working at CBS

playlist_play play_arrow pause   1x    Speed keyboard_arrow_up arrow_back

calendar_today3 days ago

Similar jobs

location_onFrederiksberg, Denmark

work Copenhagen Business School

Apply:
I expressly authorise the Terms and Conditions