Geological Survey of Denmark and Greenland

Kan du lide (BB-3560D)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:

Jobindhold
Du vil indgå i en samlet gruppe i Hydrologisk afdeling og blive tilknyttet forskellige projekter. Du vil således komme til at arbejde bredt med opgaver indenfor hydrologi og integreret hydrologisk modellering. I dine arbejdsopgaver vil der være fokus på hydrologisk modellering med særligt den Nationale Vandressource Model (DK-model) www.vandmodel.dk, databehandling og -sammenstilling samt at gøre vores modelleringsarbejde mere tilgængeligt for brugerne. Du skal samtidig være parat til at løfte opståede skiftende mindre opgaver og gentagelser, der er nødvendige for vores opgaveløsning.

Dine kvalifikationer
Du skal have din styrke og interesse i hydrologi med stærke kompetencer indenfor integreret hydrologisk modellering på national skala i alle faser fra opsætning, kalibrering og simulering til validering og bearbejdning af resultater. Kendskab til MIKE SHE/MIKE HYDRO systemet på superbruger niveau er nødvendig. Det er en fordel med forudgående kendskab til DK-modellen. Du skal have en uddannelsesmæssig baggrund med en kandidatgrad indenfor geo- eller ingeniørfagene med specialisering i hydrogeologi eller hydrologi. Vi vil lægge vægt på din indsigt og erfaring med alle faser af hydrologisk modellering, GIS og databehandling, struktur i arbejdet, evne til at kunne arbejde selvstændigt og oplære nye kollegaer samt ikke mindst skal du kunne indgå positivt i samarbejdet med dine kollegaer. Vi forventer, at du behersker engelsk både mundtligt og skriftligt, men dit hverdagssprog med mange samarbejdspartnere er på dansk. 

Afdeling for Hydrologi
Afdelingen beskæftiger sig med karakterisering, modellering og forvaltning af vandkredsløb og stoftransport i danske og internationale sammenhænge. Inden for aktuelle problemstillinger bidrager afdelingen med forskning, rådgivning og kapacitetsopbygning i fire hovedområder: hydrogeologisk karakterisering, vand- og stofkredsløbet, klimaeffekter og -tilpasning og vandforvaltning. Der er små 25 medarbejdere i afdelingen med overvægt af forskere, Ph.d.-studerende og postdocs.

Vi tilbyder

  • Et kreativt og tværfagligt forskningsmiljø
  • Et levende og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Alsidige arbejdsopgaver og gode muligheder for selv at få indflydelse på dem
  • Udviklingsmuligheder, med adgang til kurser og anden efteruddannelse
  • Familievenlig arbejdsplads med flextid
  • Et aktivt foreningsmiljø, med personale- og kunstforening
  • Motionscenter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen
  • Løn og ansættelsesforhold
    I henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante forhandlingsberettigede faglige organisation.

    Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner.

    Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv, og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

    calendar_today2 days ago

    Similar jobs

    location_onCopenhagen, Denmark

    work Geological Survey of Denmark and Greenland

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions