Struer Kommune

Digitaliseringsmedarbejder for digitale arkiver, projektstilling. (BB-66F80)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:
Intern Service i Struer Kommune søger
en medarbejder til en 2-årig projektstilling på 37 timer med start hurtigst muligt

Er du god til at skabe overblik og har sans for struktur, så er det dig vi mangler. Vores digitale arkiver skal have en overhaling. Vi skal have et komplet overblik over e-arkiveringssystemer i Struer Kommune. Du skal derfor kortlægge vores systemer og få et overblik over Struer Kommunes bevaringsværdige data. Du skal være med til at skabe Struer Kommunes bevaringsstrategi i samarbejde med arkiveringsteamet som består af en jurist og en digitaliseringskonsulent og informationssikkerhedskonsulenten. Derudover skal du være bindeleddet mellem arkiveringsteamet og de decentrale arkivansvarlige i organisationen.

Du vil blive ansat som digitaliseringsmedarbejder i Center for Intern Service med fysisk placering i Sekretariatet.

Området koordineres på tværs af koncernen, og du vil få mulighed for at samarbejde og sparre med engagerede kolleger i centrene.

Dine opgaver

Hovedopgaven er at skabe overblik over Struer Kommunes digitale arkiv. Du skal være med til at udvikle og implementere praktiske løsninger vedrørende den fremtidige digitale arkivering i kommunen.

Du vil derudover
  • være rådgiver og sparringspartner for medarbejdere i forhold til overholdelse af regler og procedurer om arkivering og KLE
  • have ansvar for indhold og udvikling af vores årshjul på digitale arkiver
  • rådgive de decentrale arkivansvarlige om KLE, kontekstdokumentation og procedurer der understøtter aflevering af digitale arkiver
  • udarbejde praktiske vejledninger i forhold til datakvalitet ved journalisering og arkivering
  • planlægge og gennemføre interne kursusaktiviteter ved behov i samarbejde med arkiveringsteamet
  • være sekretariatsfunktion for arkiveringsteamet
  • Hvem er du

    Vi forventer, at du har en uddannelse eller erfaring med offentlig administration. Du er struktureret og er god til at sætte ting i system. Det er en fordel hvis du har kendskab til KLE, ESDH/journalisering og arkivering. Du er selvstændig, god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt og formår at sikre god medinddragelse af andre relevante samarbejdspartnere. Du skal være god til at danne netværk.

    Vi forventer, at du har erfaring eller kendskab til It-fagsystemer. Hvis du har erfaring med SBSYS eller andre ESDH-systemer er det en fordel.

    Hvem er vi

    Du ansættes i Sekretariat, Jura og Indkøb i Intern Service – med fysisk placering i Sekretariatet. Vi sætter pris på en uhøjtidelig omgangstone og er kendt for et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor trivsel og god etik vægtes højt. Som ansat i Struer Kommune tilbydes du fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdstid. Afhængigt af dine arbejdsopgaver kan det for eksempel omfatte hjemmearbejdsdage efter aftale. De konkrete vilkår aftales med din leder.

    Er det noget for dig?

    For yderligere oplysninger kan du kontakte jurist Camilla Buur Andreassen på tlf. 96 84 81 48 / mail cba@struer.dk eller centerchef i Intern Service, Carsten Esager Sørensen, på 20 63 28 15 / mail ces@struer.dk

    Der er udarbejdet en projekt- og stillingsbeskrivelse for jobbet. Disse kan rekvireres hos ovenstående kontaktpersoner.

    Ansøgningsfrist m.v.

    Din ansøgning skal være os i hænde senest den 23. februar 2021 kl. 8.00. 

    Ansættelsesudvalget beslutter den samme dag hvem der indkaldes til samtaler. Samtaler afholdes den 25. februar 2021 i tidsrummet 12.30-17.00.

    Stillingen er en fuldtidsstilling og lønnen aftales i henhold til overenskomst på HK – området og grundløntrin 22.

    Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2021 eller snarest herefter.

    calendar_today2 days ago

    Similar jobs

    location_onDenmark

    work Struer Kommune

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions