DGI

Praktikanter til DGI Nordsjællands idrætskonsulentafdeling (BB-9F8F1)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:
Vil du i praktik som idrætskonsulent i DGI Nordsjælland?

Brænder du for at hjælpe skoler, SFO’er og foreninger med at spille bedre sammen? Har du måske et godt koordinator-gen? Samt hungrer du efter noget relevant erhvervserfaring til dit CV?

DGI Nordsjælland søger tre stærke praktikanter til vores afdeling af idrætskonsulenter i efterårssemesteret/blok 1 og 2, 30. august 2021 – 17. december 2021 (datoer tilpasses efter studie- og praktikordning). I denne periode skal du hjælpe os med at etablere gode samarbejder mellem folkeskoler samt SFO’er og idrætsforeninger i nogle af vores mange idrætter. Du vil få et tæt samarbejde med vores konsulenter og koordinatorer og indgå i det store team i DGI Nordsjælland. Derudover får du også egne afgrænsede opgaver, og derfor skal du kunne arbejde selvstændigt, være initiativrig og have mod på at påtage dig ansvar.

Dine arbejdsopgaver
  • Salg, planlægning og afvikling af events, i samarbejde med foreninger, virksomheder eller skoler
  • Evaluering og videreudvikling af koncepter i DGI
  • Hjælpe med markedsføring på sociale medier, nyhedsbreve etc. (har du særlige kompetencer inden for markedsføring vil større opgaver kunne påtages)
  • Assistere ift. administrative opgaver
  • Evt. agere som instruktør, såfremt nødvendige kompetencer haves

  • Kort om DGI
    DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. DGI er Danmarks næststørste idrætsorganisation med flere end 1,7 millioner medlemmer. Vores aktiviteter spænder over mange forskellige idrætsgrene. Fra street soccer til svømning, fra fodbold til fitness og løb. Vi hjælper vores flere end 6.500 foreninger/klubber og 100.000 frivillige med at gøre en forskel. For samfundet, for medlemmerne, for idrætten.

    Hvert semester har vi 4-6 praktikanter tilknyttet til vores kontor og en stor del af disse praktikanter har senere fået job rundt omkring i idrætssektoren, efter endt forløb hos os. Vi går meget op i at klæde vores praktikanter godt på og give dem et godt netværk i idrætsverdenen, derfor er det en oplagt mulighed for dig der brænder for en fuldtidsbeskæftigelse med idræt på sigt.

    Praktisk
    Du får hjemme på vores kontor i centrum af Hillerød, samt du får mulighed for at arbejde hjemmefra når dette giver mening. Du bliver introduceret til organisationen som enhver anden ny medarbejder. Herudover får du en kontaktperson, som hjælper dig med at indkredse og definere dine arbejdsopgaver, og med at finde dig til rette i organisationen. Med i stillingen hører gratis adgang til frokostordning og betalt transport. Stillingen er frivillig/ulønnet (evt. i forbindelse med et virksomhedsprojekt/praktik eller andet) og på 20-37 timer ugentligt, alt efter studieordning/muligheder. Vi er fleksible med tilrettelæggelsen ift. din uddannelse.

    Sådan ansøger du
    Har du lyst til at arbejde med idræt i DGI, en idrætsorganisation i rivende udvikling, og tænder du på stort ansvar og spændende udfordringer?
    Send en kort ansøgning (1 side) med tilhørende CV via tilmeldingsknappen. I ansøgningen må du gerne beskrive hvilke(n) idræt(ter) du har særlige forudsætninger for at arbejde med.







    calendar_today1 day ago

    Similar jobs

    location_onDenmark

    work DGI

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions