Visma

Legal Advisor i Visma e-conomic (BB-0C30A)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:

Er du vores nye Legal Advisor?

Brænder du for at anvende dine juridiske kompetencer i krydsfeltet mellem IT og jura? Og har du en skarp forretningsforståelse? Så er det måske dig, vi leder efter! 

Hos Visma e-conomic søger vi en Legal Advisor, som brænder for at arbejde med juridiske opgaver i spændingsfeltet mellem teknologi, jura og forretning. Du vil blive en del af vores nye Legal & Compliance team, som har ansvaret for at yde juridisk in-house rådgivning, samt sikre en effektiv implementering og efterlevelse af lovgivningen. Vores team fungerer som sparringspartner for resten af organisationen og bistår de forskellige forretningsenheder med at finde frem til de løsninger, som ikke kun er de juridisk rigtige - men som også de mest optimale rent forretningsmæssigt. 

Som led i vores kerneaktivitet behandler Visma e-conomic store mængder af data, hvilket udgør en af hjørnestenene i det juridiske arbejde, som vi foretager os. Du skal derfor have lyst til at arbejde med problemstillinger inden for et område, som er i rivende udvikling og hvor lovgivningen hele tiden tager en ny drejning. Et kreativt mindset og en nysgerrig tilgang til problemstillinger er derfor et must. 

Om jobbet 

I din første tid som Legal Advisor vil du skulle varetage de daglige arbejdsopgaver for vores Compliance Manager, som går på barsel ved udgangen af maj. Dette vil give dig mulighed for at lære vores organisation godt at kende og sætte dit eget præg på vores arbejde med GDPR. Du får en central rolle med en bred kontaktflade og vil i denne periode have ansvaret for at uddanne vores medarbejdere inden for GDPR, samt håndtere vores portefølje af databehandlere. Når denne periode er overstået, vil din rolle som Legal Advisor bestå af flere juridiske opgaver inden for en bred vifte af områder. 

Dine arbejdsopgaver vil i første omgang bestå i at: 

  • Sikre et højt niveau af GDPR compliance i organisationen sammen med resten af teamet

  • Bistå forretningen ved indkøb af nye systemer, herunder indgå og forhandle databehandleraftaler med vores leverandører samt føre løbende kontrol med disse

  • Besvare interne og eksterne forespørgsler om GDPR

  • Afholde diverse GDPR-relaterede awareness kampagner, som du selv har mulighed for at præge

  • Bidrage til udarbejdelse, implementering og overholdelse af politikker og procedurer med henblik på opfyldelse af lovgivningen

  • Med tiden vil stillingen byde på flere juridiske opgaver, herunder: 

  • Rådgivning inden for markedsføringsloven, cookielovgivningen, GDPR, finansiel regulering samt obligationsretlige problemstillinger 

  • Kontraktindgåelse- og forhandling med leverandører, herunder afvejning af kontraktmæssige og kommercielle risici i tæt samarbejde med forretningen

  • Udarbejdelse af servicevilkår relateret til vores salg af software 

  • Løbende ad hoc opgaver inden for bred vifte af juridiske områder, herunder eksempelvis understøtte vores supportfunktion og bogholderi med selskabsretlige problemstillinger 

  • Mulighed for at drive forskellige juridiske projekter med udgangspunkt i forretningens behov 

  • Du er: 

  • Uddannet cand.merc.jur eller cand.jur med en god forretningsforståelse

  • Nyuddannet eller har 1-2 års erfaring 

  • En god formidler både på skrift og i tale 

  • Skarp til engelsk skriftligt såvel som mundtligt (vores officielle arbejdssprog er engelsk)

  • Analytisk, hands-on, pragmatisk og løsningsorienteret 

  • God til at skabe overblik og kan lide at organisere/strukturere dit arbejde 

  • Kommercielt tænkende og reflekterende 

  • Ambitiøs, resultatbevidst og innovativ 

  • Udadvendt, smilende og opsøgende og har det godt med “at være på”

  • Klar med konfetti rørene når vi skal fejre vores succeser! 

  • Vi tilbyder dig en stilling med ansvar, indflydelse og udfordringer i en farverig og inspirerende virksomhed med en social og inkluderende kultur. Du får mulighed for at udvikle en karriere inden for mange af fremtidens juridiske problemstillinger og vil i høj grad være med til at præge dine egne arbejdsopgaver. Du vil få berøring med en bred palette af juridiske discipliner og blive udfordret/styrket i din evne til at kombinere jura og forretning. 

    En attraktiv arbejdsplads 

    Til sommer bliver Carlsberg Byen det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gåafstand til S-togs- og metrostation. Huset rummer ikke blot store, lyse kontorlokaler men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma-huset bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark. 

    Processen

  • Første samtale med leder og HR

  • Forberedelse af case-opgave og personlighedstest

  • Anden samtale med leder og HR (inkl. præsentation af case-opgave)

  • Referencer

  • Kontrakt

  • Vi indkalder til samtaler løbende. Stillingen er med start 1. maj, men bliver du færdig med din uddannelse til sommer og mener, at denne stilling er som skræddersyet til dig, hører vi dog også meget gerne fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Emilie Krogh Hansen, Head of Legal & Compliance på + 45 26 16 74 55 eller emilie.krogh@visma.com

    calendar_today2 days ago

    Similar jobs

    info

    location_onCopenhagen, Denmark

    work Visma

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions