Region Midtjylland

Studentermedhjælper til kultur- og sundhedsindsats i Region Midtjylland (BB-72820)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:

Regional Udvikling i Region Midtjylland søger en studentermedhjælper til en nyoprettet stilling på 15 timer om ugen. Du vil blive tilknyttet vores Kulturteam og vores Team Sundhedsinnovation og den særlige indsats inden for området kultur og sundhed.

Regional Udvikling er en udviklingsenhed i Region Midtjylland med ca. 100 ansatte. Den røde tråd i vores arbejde er, at Region Midtjylland og den midtjyske region bidrager til at skabe gode, fremtidssikrede løsninger - inden for rammen af FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Vi arbejder med rammerne for kollektiv trafik, kunst og kulturel virksomhed, uddannelse, miljø, infrastruktur, udvikling i landdistrikterne, natur og rekreative formål, grøn omstilling, klimatilpasning og sundhedsinnovation. 

Kultur og sundhed er et tværfagligt område, som har vokseværk i vores region og i store dele af den vestlige verden. Vi har arbejdet med feltet de seneste 6 år, og er på nuværende tidspunkt blandt de mest aktive på feltet i Danmark og i Europa. Inden for kultur og sundhed bruger man kunst, kulturelle tilbud og kreative kompetencer som sundhedsfremmeløsninger. Vi har været med til at udbrede kor for lungesyge, danseundervisning for Parkinsonsyge, læsegrupper for psykisk sårbare, "kultur på recept" og livemusik på hospitaler. Men vi er overbevidste om, at der er mange flere muligheder og tilbud, som skal formidles og udvikles. Derfor har vi brug for ekstra hjælp - måske fra sådan en som dig!

Vi søger en studentermedhjælper som for eksempel:

  • Kender til og interesserer sig for feltet kultur og sundhed
  • Er dygtig til kommunikation både skriftligt og grafisk
  • Har stærke digitale kompetencer i forhold til nye medier og digitale værktøjer
  • Arbejder struktureret
  • Ikke er bange for at tale i telefon og tage kontakt til mange forskellige mennesker
  • Har erfaring med fundraising

  • Dine opgaver bliver blandt andet at:
  • Researche på forskningsmaterialer og nye projekter inden for kultur og sundhed
  • Søge fundraisingmuligheder og medvirke til at formulere projekter
  • Udarbejde og udvikle kommunikationsmaterialer
  • Assistere vores samarbejdspartnere i kultur- og sundhedssektorerne
  • Assistere vores udviklingskonsulenter med at holde overblik og systematik
  • Være med til at arrangere workshops og events

  • Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte specialkonsulent Mikkel Ottow på telefon 4092 6709.

    Ansættelse
    Du vil blive tilknyttet Regional Udvikling, der har kontor i Viborg, og du forventes at kunne møde på kontoret i Viborg 1-2 dage om ugen, når covid-19 tillader det. Der er tale om en etårige stilling med mulighed for forlængelse.

    Send din ansøgning sammen med cv og eksamensbevis senest mandag den 22. februar kl. 12.00 . Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 2. marts.




















    Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


     

    calendar_today2 days ago

    Similar jobs

    info

    location_onDenmark

    work Region Midtjylland

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions