Sweco Danmark A/S

Dygtig El-fagprojektleder til Baneprojekter (BB-B5CB6)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:

Som et led i et generationsskifte søger vi en stærk fagprojektleder som er vant til fagprojektledelse, projektering og tidsestimering på jernbaneprojekter. Personen skal indenfor en kortere tidshorisont være første kontaktpunkt op imod vores Infrastruktur divisionen og være den drivende kraft i forhold til baneelområdet.

Helt konkret forestiller vi os følgende:

  • Kendskab til og brug af banenormer
  • BPU-områder/potentialudligning, projektering og erfaring med udførelse af dette.
  • Erfaring med forsynings- og tavleanlæg for baneinstallationer
  • Erfaring med projektering af bl.a. el føringsveje, sporskiftevarmeanlæg, fremmednetstik.
  • Erfaring med belysningsanlæg på stationer og på baneareal
  • Kendskab til deling mellem DSB og Banedanmark på stationer og bygningsområder
  • Har gennemgået ”pas på banen” kursus og har gyldigt bevis herfor
  • Har min. 5 – 10 års erfaring med projektering og tilsyn af baneanlæg.
  • CV der angiver udførte baneanlæg (hvad og hvor)
  • Herudover projektering af almene elektriske installationer
  • Erfaring med kørestrøm, sikring- og signalanlæg er ikke et krav.
  • Varetagelse af rådgivning, projektering, fagledelse, tilsyn samt kvalitetssikring vil være væsentlige opgaver i din dagligdag. Gennemførelse og koordinering af fagprojektets ydelser, stade, økonomi og fremdrift i samarbejde med kunde og projektleder.

    Som fagprojektleder i el-teamet - og i Sweco generelt - kommer du ind i en virksomhed i rivende udvikling med et fagligt stærkt miljø og gode og kompetente kolleger. Du får i høj grad mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt, og være med til at præge virksomhedens fremtid. Vi tror nemlig på, at medindflydelse, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater. Vi fokuserer på vidensdeling og samarbejde på tværs af kompetencer og faglighed i vores dagligdag.

    Du har relevant baggrund og er kendt for dine gode kunderelationer
    Du har min. 10 års erfaring som rådgivende ingeniør og gerne med en baggrund som elektriker. Du har en allround og grundlæggende viden om projektering af stærkstrømsinstallationer, herunder jernbane el. Hvis du har erfaring med andre specialer, som du tænker, at vi i Sweco vil kunne drage god nytte af, så er det absolut en ekstra bonus. Derudover så har du god erfaring med projektering og beskrivelse af stærkstrøminstallationer, og er fortrolig med koordinering af de tekniske installationer samt tværfagligt samarbejde i større teams. 

    Du arbejder systematisk og konsekvent. Du er selvkørende og tager ansvar og ejerskab for dine opgaver. Du er tilgængelig og imødekommende over for dine kunder og har fokus på dit netværk. Hos os bliver du en del af et tværfagligt miljø, hvor boldene er mange og to dage ikke altid er ens, og sådan et miljø stortrives du i. Du har gode formuleringsevner både mundtlig og skriftlig på et professionelt niveau. 

    Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
    Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

    calendar_today1 day ago

    Similar jobs

    location_onCopenhagen, Denmark

    work Sweco Danmark A/S

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions