Plejecenter Kildehøj

Social- og sundhedsassistent (BB-48FED)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:

Vi mangler dig som social-og sundhedsassistent på Kildehøj.

Vi søger 1 social- og sundhedsassistent i en stilling på 30-32 timer/uge eller efter ønske. Det er en fast aftenvagtstilling, dog mulighed for at kombinere med nogle dagvagter. Der arbejdes hver anden weekend.

Ansættelse 1. april 2021.

Kildehøj er et selvejende plejehjem under Danske Diakonhjem. Vi er omgivet af dejlig natur og med skole og børneinstitutioner som nærmeste nabo. 

Vi har plads til 36 beboere fordelt i 3 "huse". Du vil som assistent i aftenvagt ofte være springer mellem de 3 huse og varetage pleje, praktiske opgaver og de sygeplejefaglige opgaver.

Du sikres en god introduktion og oplæring. Vi dokumenterer i Cura og bruger kompetencemapper til uddelegering, da vi vægter en høj faglighed. Der sker meget på Kildehøj. En faglig dygtig, aktiv og humørfyldt personalegruppe samt mange frivillige sørger for, at beboerne får gode hverdage og dejlige stjernestunder.

Ikke to dage er ens hos os, da dagen formes af beboernes ønsker og behov og de muligheder, der er netop nu.

Vi håber du har lyst til at blive en del af vores dejlige arbejdsplads, hvor vi vægter meget højt at være gode ved hinanden. Vi tilbyder personalegoder som sundhedsordning og fællesspisning, hvor eget køkkenpersonale laver spændende måltider.

Du bliver omgivet af dejlige kollegaer og beboere. Vi har brug for en social- og sundhedsassistent, der har et godt overblik, er faglig dygtig og har lyst til at være med til at sikre og udvikle faglighed og trivsel på Kildehøj. Du skal kunne arbejde selvstændig og struktureret og gøre dig umage for at gøre det bedst muligt for beboere, pårørende, frivillige og alle, der færdes i huset.

Du skal have viljen til i praksis at udleve de værdier og det menneskesyn, der kendetegner Danske Diakonhjem. Se www.diakon.dk eller vores hjemmeside www.plejehjemmet-kildehoej.dk

En lille film om Kildehøj: https://sky-media.dk/kilde2313/ Vi ansætter løbende som vi får kvalificerede ansøgninger. Du kan høre mere om os ved at ringe til Kildehøj på 99920500 og få kontakt med afdelingssygeplejerske Pernille Munch eller forstander Jette Forbech. Vi ser frem til at læse din ansøgning, der sendes via linket på denne side til Job Match Profile.

calendar_today2 days ago

Similar jobs

info

location_onSkjern, Denmark

work Plejecenter Kildehøj

Apply:
I expressly authorise the Terms and Conditions