COWI

Erfaren geoteknisk projektleder til COWIs infrastrukturenhed (BB-AAD13)

Found in: Neuvoo DK

Description:

Vil du være en del af en af de største geotekniske afdelinger i Danmark? Kan du projektlede geotekniske discipliner på store multidisciplinære infrastrukturprojekter? Og er du relationsskabende og forstår vigtigheden af, at kunne kommunikere med samarbejdspartnere og kolleger på alle niveuaer? Så bliv en del af og skab fremtidens enestående løsninger sammen med os!

BLIV EN DEL AF VORES TRAFIKANLÆG-AFDELING I AALBORG

I Trafikanlæg Nord bliver du en del af COWIs infrastrukturenhed. Trafikanlæg Nord tæller omkring 80 dygtige eksperter, og udfører hovedsageligt infrastrukturprojekter i Danmark og resten af Skandinavien. Vi forbedrer og vedligeholder infrastruktur og skaber nye løsninger, der dækker hele projektets livscyklus fra forundersøgelse til forprojekt og hovedprojekt, over tilsyn, til drift og vedligehold.

Du vil blive en del af en af de største geotekniske afdelinger i Danmark, og du får derfor mulighed for at sætte dit præg og bidrage med din ekspertise på mange store og komplekse projekter. Du vil blive en vigtig nøglespiller i et stærkt team, hvor du både skal arbejde sammen med nyuddannede og dine kolleger med 35 års erfaring inden for området. Teamet er kendetegnet ved store muligheder for faglig udvikling på alle niveauer, samt et stærkt sammenhold præget af sparring, faglig stolthed og samarbejde.

STYRK VORES AFTRYK PÅ FREMTIDENS BÆREDYGTIGE SAMFUND

I denne stilling vil du være en del af vores hold af eksperter og arbejde tæt sammen med sektionsleder, Kristoffer Lauridsen og dine andre dygtige kolleger. Din fornemste opgave på holdet vil være at projektlede geotekniske discipliner – herunder på større tværfaglige infrastrukturprojekter, både i Danmark og resten af Skandinavien.

I dit daglige arbejde vil du bl.a.:

  • Være disciplinleder på større infrastrukturprojekter, hvor du har ansvaret for at dit team af geoteknikere kommer i mål med opgaven med hensyn til kvalitet, tid og økonomi
  • Deltage i kvalitetssikring af afdelingens projekter
  • Deltage i tilbuds- og salgsarbejde i og udenfor landets grænser
  • Vedligeholde og udvikle nye og eksisterende relationer til samarbejdspartnere
  • Fungere som sparringspartner for dine kolleger
  • Evt. føre tilsyn på komplekse anlægsarbejder – eksempelvis ved baneprojekter, herunder ved ledningsunderføringer, dæmningsstabiliseringer og udgravningskontrol for broer
  • COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende inden for deres. Vi giver dig mulighed for at bidrage til og lære i et stort fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at skabe fremtidens samfund. I samarbejde med din leder udstikker du retningen for din udvikling og opbygger dagligt dine faglige kompetencer som en del af vores danske og udenlandske projekter.

    DINE KOMPETENCER. VORES HOLD. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN

    Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af landegrænser og fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. Du vil bidrage med din ekspertise og få mulighed for at lære af de bedste i branchen.

    Vi mener, at den rette person til stillingen er en holdspiller, som forstår vigtigheden af, at kunne kommunikere med samarbejdspartnere og kolleger på alle niveauer. Du er en god sparringspartner og du kan projektlede geotekniske discipliner på tværfaglige infrastrukturprojekter.

    Derudover har du:

  • Uddannelse som civil- eller diplomingeniør
  • 5+ års erfaring med projektledelse
  • en struktureret tilgang til opgaveløsningen og formår at have et godt overblik
  • gode kommunikative evner på dansk og engelsk, på skrift og i tale.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med tilsyn og baneprojekter – og måske har du erfaring med Banedanmarks processer herunder CSM.

    HAR DU SPØRGSMÅL?

    Kontakt sektionsleder i Trafikanlæg Nord, Kristoffer Lauridsen på tlf. +45 5640 7690

    SÅDAN ANSØGER DU

    Klik på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er angivet øverst på siden.

    LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET

    COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere uanset race, hudfarve, religion, køn, nationalitet, alder eller handicap. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, fyring, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.

    calendar_today4 days ago

    Similar jobs

    location_onAalborg, Denmark

    work COWI

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions