Syddjurs Kommune

PÆDAGOG 30 timer til børnehaven i Rønde Børnehus, Vigen, Anemonevej 12, 8410 Rønde (BB-4E8E9)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:
Om jobbet
Vi søger en uddannet pædagog, 30 timer om ugen, til børnehaven i Rønde Børnehus, afdeling Vigen, Anemonevej 12, 8410 Rønde. I afdeling Vigen har vi 15 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.

I vil være et team bestående af 3 pædagoger og en medhjælper. Børnegruppen er på 23 børn, som er kommende skolebørn, primært 5-årige.

Tiltrædelse: 1. april 2021

Din profil
Vi forventer, at du er i stand til at arbejde struktureret og fagligt med de styrkede pædagogiske læringsmål, og den brede læringsforståelse. Du skal være i stand til at skabe en lærerig hverdag for børnene. Du skal kunne tage initiativ og ansvar, og være bevidst om betydningen af et godt forældresamarbejde, hvor du er den opsøgende og imødekommende fagperson med ansvar for kommunikationen. Vi forventer, at du vil og kan bidrage aktivt til at udvikle institutionen, og skabe gode læringsmiljøer for børnene. Vi forventer, at du har et godt overblik. Øvrige nøgleord er for os: fleksibilitet, samarbejdsvillighed, godt humør og selvstændighed.

Hvis du vil vide mere
Kontakt dagtilbudsleder Preben Larsen på telefon 30 53 98 14.

Om os
Børnehuset Vigen er en del af Rønde Børnehus, som udover Vigen også tæller Børnehuset Moesbakken. Begge institutioner er beliggende i Rønde By. Vi har fælles personalemøder, og derudover også møder i de enkelte afdelinger. Vi har fokus på børnemiljøer og børnenes alsidige læring og udvikling, fællesskabet og at børnene oplever tryghed, og føler sig set og forstået. De voksne er ansvarlige for at fremme disse pædagogiske mål i hverdagen. Vi arbejder ud fra en tydelig faglig profil, med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplaner og de nye pædagogiske læringsmål. Vi er i gang med at udvikle bygningerne og rummene i Vigen så de understøtter arbejdet med disse læringsmål.

Løn efter aftale og gældende overenskomst med BUPL.

Ansøgningsfrist: mandag 22. februar 2021

Samtaler: torsdag den 25. februar 2021 om eftermiddagen

”Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.  (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 43.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.

 

calendar_today2 days ago

Similar jobs

location_onEbeltoft, Denmark

work Syddjurs Kommune

Apply:
I expressly authorise the Terms and Conditions