DHL Express, Inc. D

DHL Express søger ny kundeservicemedarbejder (vikariat) (BB-D1442)

Found in: Searcheuropeanjobs

Description:
Vil du være en del af den mest internationale virksomhed i verden? En virksomhed, der opererer i flere lande end nogen andre, en virksomhed, der har været pionér inden for express shipping på tværs af landegrænser siden 1969, og en virksomhed, der de sidste tre år er kommet i top tre som Danmarks bedste store arbejdsplads. Ambitionerne er høje, vil du være med?

Vi søger en ny kundeservicemedarbejder til vores travle Kundeservice afdeling. Ansættelsen er et vikariat, der løber indtil den 31. januar 2022. Som kundeservicemedarbejder vil du have reference til vores Customer Care Teamlead og vil indgå i et dynamisk team, hvor du kan være med til at gøre en forskel for vores kunder.

Du kommer til at fungere som problemløser for vores kunder, og kommer til at servicere dem både skriftligt og mundtligt, derfor er det vigtigt, at du kommunikerer ubesværet på alle niveauer både på dansk og engelsk.

Du får følgende arbejdsopgaver:

Tilsikre at kundens problemer løses samt overholde deadlines og aftaler

Skabe gode kunderelationer

Kontakt med kunder pr. email og telefon

Daglig sagsopfølgning

Bliv vores nye kollega

Vi arbejder i et højt tempo, med en fri tone og en stærk social kultur. Hos os er fællesskabsfølelsen og det at være AsOne en vigtig del af at være medspiller på vores hold.

Vi ønsker os endnu flere engagerede kollegaer, der brænder for at levere de bedste løsninger til vores kunder og forestiller os, at du:

Som person er serviceminded helt ud til fingerspidserne. Dit smil kan høres i alle samtaler, og du lader din personlighed skinne igennem på en professionel måde.

Lytter til kunden, forstår kunden og leverer ud fra kundens oplysninger de løsninger, som redder dagen.

Har analytisk sans og har brug for at følge opgaven til dørs og løse et problem fra A-Z, således at kunden får løst sine problemer.

Nyder at tale med forskellige typer mennesker, du skræddersyr din kommunikation til kunden og du taler engelsk på et godt niveau.

Er udadvendt, både over for kunderne og internt i organisationen.

Er fleksibel og har et godt humør med et stort gå på mod.

Har erfaring med kundeservice og callcenter, muligvis i samme branche – det er i hvert fald en fordel.

Kan fremvise en straffeattest.



Vi tilbyder

En stilling i et internationalt miljø, hvor du skal medvirke til DHL’s fortsatte succes.

En dynamisk arbejdsplads, hvor tempoet er højt, og hvor det sociale, kollegiale og det gode humør er i højsædet.

Vi tilbyder en god lønpakke med pension, helbredssikring og fritvalgskonto. Derudover har vi en fantastisk kantine og en masse sociale arrangementer. Arbejdstiden er mandag til fredag i tidsrummet kl. 8:00 til 17:00, og vi befinder os i Vallensbæk.

Vi tager ansvar for udvikling

Vidste du, at vores udviklingsprogram – CIS er verdens største ”Employee Engagement and Cultural Change Program”? Her kan man blive specialist indenfor kvalitet, ledelse, service og meget mere.

Den store gule maskine

Hos os er det vigtigt, at alle nyder at gå på arbejde. Det er det fordi vi tror på at glade medarbejdere giver den bedste service.

De sidste tre år er vi landet i top tre som Danmarks bedste store arbejdsplads bl.a. på grund af kulturen og det sociale i DHL Express. Det er en plads, vi er meget stolte af og som kun er mulig at få med topmotiverede, engagerede og dygtige medarbejdere til at styre os i den rigtige retning.

Yderligere info:

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Customer Care Teamlead, Malene Poulsen på tlf 77 66 61 98.

Sådan kommer du videre:

Ansøgningsfristen er d. 28. februar 2021. Samtaler vil blive afholdt løbende og stillingen kan besættes inden udløbet af ansøgningsfristen, hvis den rette kandidat viser sig. Ønsker du at søge stillingen, skal dette gøres online ved at klikke på den orange knap ”Apply Now”, du bedes vedhæfte en motiveret ansøgning og et CV.

Vi bor her:

calendar_today1 day ago

Similar jobs

info

location_onDenmark

work DHL Express, Inc.

Apply:
I expressly authorise the Terms and Conditions