Sygeplejersker til Reumatologisk Ambulatorium, (BB-A0A02)
Found in: Neuvoo DK
Description:
Vores ambulante reumatologiske team søger to sygeplejersker til faste stillinger på fuld tid fra d. 1. marts 2021 eller efter aftale. Hvis et mindre timeantal ønskes, kan dette aftales.Vi har på nuværende tidspunkt seks sygeplejerskestillinger i vores team i ambulatoriet. I Reumatologisk Ambulatorium i Hjørring modtager vi ca. 14.000 patienter årligt til udredning, behandling og kontrol af forskellige reumatologiske sygdomme. Typisk arbejder sygeplejerskerne indenfor de fire store grupper: Reumatoid artrit, spondylartropatier, juvenil artrit og psoreasisgigt, men også indenfor polymyalgi og artritis urica.
Om jobbet
Sygeplejerskerne har en stor opgave med infusionsbehandlinger til patienter, der er i biologisk behandling. Din oplæring vil først og fremmest starte her. Vi har en del medicinhåndteringsopgaver i form af oplæring af patienter, der selv skal lære fx at injicere medicin og udlevering af medicin til patienter, der er tilknyttet ambulatoriet. Vi har i øjeblikket ca. 500 patienter, som sygeplejerskerne udleverer medicin til. Som oplært sygeplejerske i vores ambulatorium arbejder man til dels meget selvstændigt. Sygeplejerskerne har egne patienter og sygeplejekonsultationer. Til gengæld løses mange opgaver i det tværfaglige team og sygeplejerskerne skal derfor kunne arbejde både selvstændigt og i teamfunktion. Vi kommer på sigt til at skulle samarbejde med sygeplejerskerne i det gastroenterologiske speciale omkring biologisk behandling i de to specialer.
Om dig
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR.
Sidste ansøgningsfrist d. 24. februar 2021.
Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på .
calendar_today1 day ago
Similar jobs
info
location_onAalborg, Denmark
work REGION NORDJYLLAND