Børn & Unge

Pædagogisk leder (BB-E1059)

Found in: Neuvoo DK

Description:

Hvis du drømmer om at blive pædagogisk leder på en skole, der har fokus på dannelse og kultur, og du samtidig er dygtig til at motivere og være synlig, så har vi måske dit næste job.

Finderuphøj Skole søger en pædagogisk leder til vores 2.- 6.klassetrin. Det er en spændende stilling med store muligheder for udvikling på en skole, der lægger vægt på dannelse og kultur. Og vi lover dig, at du får noget at skulle have sagt!

Som pædagogisk leder bliver du leder for 20 – 25 glade og engagerede medarbejdere på 2. – 6. klassetrin. Du refererer til skolelederen.

Din primære opgave bliver at sikre udvikling af en pædagogisk og didaktisk tilgang, der optimerer elevernes læringsudbytte. Du skal stå for faglig, didaktisk og pædagogisk sparring til personalet, og du skal planlægge skoleårets team- og fagfordeling. Du får også ansvaret for implementering af fælleskommunale og lokale indsatser som for eksempel ordblindeindsats.

I en kort video inviterer skoleleder Hans Nyholm og skolebestyrelsesformand Jens Ole Sørensen dig indenfor på skolen og fortæller om deres ønsker til den kommende pædagogiske leder: Pædagogisk leder til Finderuphøj Skole

Om dig
Vi forventer, at du er uddannet lærer, har en lederuddannelse eller er motiveret for at tage den, og har relevant ledererfaring. Vi forventer også, at du har en specialpædagogisk viden – blandt andet om DSA, AKT og ordblindeindsatser.

Vores pædagogiske leder skal være en person, som færdes i spændingsfeltet mellem personaleledelse og faglig indsigt, og som kan bevæge sig dynamisk og ubesværet imellem de to perspektiver.

Vi ser også gerne, at du er engageret i dannelse og kultur, så du kan byde ind med idéer på området.

Vores ønsker til dine personlige kompetencer er, at du

  • arbejder værdibaseret og professionelt i alle relationer
  • er synlig og tilgængelig for personale, elever og forældre
  • skaber følgeskab til kurs og retning
  • kan håndtere medarbejdere, skolebestyrelse, forældre og elever, der har ambitioner
  • er udadvendt, har et positivt livssyn og humor
  • Læs mere om stillingen i job- og kompetenceprofilen.

    Om os
    Finderuphøj Skole ligger i den sydvestlige del af Viborg i naturskønne omgivelser med gode muligheder for udeundervisning, leg og spil.

    Skolen har en elevsammensætning, der bredt afspejler det danske samfund, og vi har gode faciliteter til vores aktuelt 421 elever – heraf 52 elever med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder i specialklasserække.

    Personalegruppen består af 65 medarbejdere med en faglig stolthed og et stærkt fokus på kerneopgaven. Finderuphøj Skole modtager løbende pædagog- og lærerstuderende, og er et eftertragtet uddannelsessted.

    Om ledelse i Viborg Kommune
    Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale.

    Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget et nyt styringsgrundlag, kaldet Sammenhængsmodellen. Læs mere om at være ansat i Viborg Kommune på www.viborg.dk

    Løn og ansættelse
    Tiltrædelse 1. maj 2021. Løn efter gældende forhåndsaftale.
    Der bliver indhentet en børneattest.

    Samtaler
    Vi holder første samtale den 10. marts 2021 og anden samtale den 23. marts 2021.
    Ansøgere, der går videre til anden samtale, får lavet en personprofil af Viborg Kommunes HR-afdeling den 15. marts eller 16. marts 2021, og der vil blive indhentet referencer.

    Kontakt
    For yderligere information om jobbet som pædagogisk leder eller for en rundvisning på skolen, kan du kontakte skoleleder Hans Nyholm på tlf. 29 64 50 11 eller pædagogisk leder Annette Thostrup Kristensen kan også kontaktes på tlf: 22 44 38 68.

    calendar_today3 days ago

    Similar jobs

    info Fuldtid

    location_onDenmark

    work Børn & Unge

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions