Afsnitsledende sygeplejerske til Anæstesien i Thisted (BB-986D2)
Found in: Neuvoo Bulk DK
Description:
Vil du være vores nye afsnitsledende sygeplejerske i Anæstesien i Thisted?Vi søger en ny afsnitsledende sygeplejerske, der kan motivere, sætte klare mål og rammer, og som har visioner for sygeplejen.
Hospitalet i Thisted er en del af Aalborg Universitetshospital, og er dermed en del af hele bevægelsen om at skabe Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU). Ikke blot med nybyggeriet i det østlige Aalborg, men lige så meget i form af endnu bedre måder at håndtere patientforløbene på med eksempelvis perioperative forløb, intermediære flader, fælles booking, video- og teleløsninger mm. Thisted har samtidig sin egen profil som blandt andet akuthospital og nærhospital for området. Anæstesien i Thisted har en central opgave i at få fællesskaberne og forløbene til at fungere til gavn for patienterne.
Opgaven kalder derfor på en leder, der både kan hæve blikket mod de nye horisonter, og samtidig stå for ordentlighed og sikker drift i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere.
Afdelingen og opgaven
Anæstesien i Thisted varetager anæstesi til gynækologiske, obstetriske, ortopædkirurgiske, parenchym kirurgiske, urologiske og øre-næse-halskirurgiske patienter. Der er dagligt aktivitet på 4 operationsstuer med sammedagskirurgiske forløb og forløb med indlagte patienter. Der ydes anæstesi til både børn og voksne i ASA gruppe 1-4. I vagterne er det hovedsageligt patienter til akutte ortopædkirurgiske indgreb samt akut sectio. Anæstesisygeplejerskerne varetager anlæggelse af Picc- og MID-line katetre.
Anæstesiafsnittet bidrager til den regionale uddannelse af anæstesisygeplejersker og varetager ligeledes uddannelse af sygeplejestuderende. Afsnittet er lige nu i gang med et forskningsprojekt omkring tubestørrelser.
Som leder har du et bredt, spændende arbejdsfelt og tilsvarende mange relationer. De 23 medarbejdere lægger vægt på synlig ledelse, regionens ITOP-værdier og en leder, der kan repræsentere dem godt både på og udenfor matriklen. Det nærmeste ledelsesteam – afdelingsledelsen som ud over afsnitslederen for Anæstesi består af den ledende overlæge og afsnitslederen for intensiv- og medicinafsnittet - lægger vægt på såvel godt ledelsessamarbejde om de fælles opgaver som ledersparring på ugens udfordringer. Der vil desuden være et naturligt tæt konneks til ledelserne af specialerne på OP-området. Du vil have reference til Klinikledelsen (Klinik Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder), der har særligt fokus på, at du som leder lykkes i dine forskellige relationer og står for høj faglig kvalitet i området.
Vi tilbyder
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Viceklinikchef Jytte Heidmann på tlf. 9766 2908 / mail: .
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på .
calendar_today1 day ago
Similar jobs
info
location_onAalborg, Denmark
work REGION NORDJYLLAND