Operatør til Produktion PPV - Kalundborg, Danmark - Novo Nordisk A/S

    Novo Nordisk A/S
    Novo Nordisk A/S Kalundborg, Danmark

    for 3 uger siden

    Novo Nordisk A/S background
    Beskrivelse

    Tør du prøve kræfter med vores avancerede procesanlæg, som kræver, at du kan overskue stor kompleksitet? Vil du være med til at sikre, at vores produkter kommer godt fra start i en højkvalitet API produktion? Lige nu skal vi udvide vores produktion, derfor har vi brug for flere dygtige og dedikerede medarbejdere til vores projektfase, samt indkøring mm.

    Om afdelingen

    Har du mod på ovenstående, er du måske den nye engagerede medarbejder vi søger i afdeling 7671 PPV i operations teamet på site Kalundborg. Vi er i en projektfase, hvor review af design/dokumenter, test, udarbejdelse af job instruktioner mm. er en del af det daglige arbejde, hvor nytænkning og newtech er nogle af nøgleordene.

    Jobbet

    Vi søger nu kollegaer til netop denne stilligen. I stillingen kommer du til at varetage mange forskellige arbejdsprocesser i samarbejde med dine nye kollegaer, men dit primære fokus vil ligge på udførelse af processtyring herunder fejlsøgning, rengøring af procesudstyr samt forskellige ad hoc opgaver.

    I jobbet vil det blive din opgave at sørge for, at produkterne lever op til kvalitets og myndighedskrav herunder GMP, som er en forudsætning for vores produktion. Stillingen er på skiftehold dag/eftermiddag/nat, og weekender på sigt.

    Kvalifikationer

    Produktionserfaring indefor eksempelvis kemitrin, søjleoprensning, spraydrying, ethanol kolonner, samt IO uddannelse vil være en fordel. Det falder dig naturligt at tage initiativ/ansvar, og bidrage med din viden. Du har overblik og mod på at løse nye opgaver uden fastsatte rammer.

    Du er fleksibel og trives i et dynamisk arbejdsmiljø, herunder projekter. Du hjælper med at finde løsninger, når der mødes forhindringer på vejen. Du er nysgerrig og har et godt humør.

    Om Novo Nordisk

    Hos os på Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.