Job
>
Silkeborg

    Livsglad og fantasifuld medarbejder søges til Skovstjernen i Silkeborg - Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg

    Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg
    Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg Silkeborg, Danmark

    for 2 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Kan du få øje på de mange fine farver, der svæver blidt i nuet? Kan du svæve vægtløst blandt dem, og være klar til at hjælpe, støtte og elske det lille barn?

    Kan du skabe med lethed skabe fantasifuld tryghed, hvor du går og står? Elsker du nærheds-, nærværs- og omsorgsarbejde?

    Trives og udvikler det dig, at hjælpe livsglade børn, med at opleve og finde sine ben og hænder, i den nye store vide verden?

    Drømmer du om at være i en pædagogisk sammenhæng, hvor man får lov til at være pædagog, hvor man kan lave sine egne fine farver i nuet – og være den ro og tryghed som det lille barn søger?

    Skovstjernen er et dagtilbud placeret i det østlige Silkeborg, lige ved motorvej og skov. Vi har børn i alderen 0-6 år fordelt med 80 i bh og 34 i vuggestue og integreret gruppe.

    I baghaven har vi dejlig skov, natur og Gudenåen. Vi er en del af Rudolf Steiner-skolen i Silkeborg, der er paraplyorganisation for vores dagtilbud.

    Om jobbet

    Vi søger en uddannet pædagog til vores vuggestue.
    Vores stuer er organiserede i mindre teams, hvor 2 stuer samarbejder tæt. Der er 3 voksne tilknyttet hver stue.

    I det daglige har vi stor indflydelse på egen dagligdag, og har en høj grad af selvforvaltning. Samarbejdet er tæt, og vi ved vi kan regne med hinanden.

    Dagene er bygget op omkring en fast rytme, som bl.a. består af samlinger med sanglege og eventyrfortælling. Sanglegen bygges op omkring et tema, der oftest relaterer til årstiden. Den indeholder sange, små historier og fingerlege. De voksne bærer og skaber, og de små gør med som de formår, mens de oplever, ser og sanser.

    I vuggestue og børnehave prioriterer vi den fri leg højt. Vi tror på, at den skaber mulighed for at lære om livet og forstå den verden, som vi er en del af. Igennem legen kan barnet udfolde sin forståelse af verden – og fordøje det, som det har set og oplevet. I den frie leg fremelskes naturligt relationelle, motoriske og sproglige kompetencer.

    Hos os arbejder voksne ved siden af børnene med meningsfyldte, praktiske gøremål, som børnene på direkte eller indirekte vis efterligner. Det kan være havearbejde, rengøring, reparation af legetøj og forberedelser til vores årstidsfester. Dette er med til at inspirere børnene i deres leg – og lære dem sunde og gode værdier og holdninger.

    Om dig

    Vi søger dig, der finder liv og mening i pædagogisk arbejde.
    Du ønsker at indgå i et engageret team omkring udviklingen og udførelsen af det pædagogiske arbejde. Du har ikke glemt dit eget indre legebarn, og tør stadig smile og grine.

    Du er holistisk orienteret, da vores pædagogik udspringer af Rudolf Steiners menneskebillede.
    Du ønsker at arbejde et sted, hvor der er plads til, at børn har en sjælelig dimension.

    Det er nemt for dig at forstå verdens omskiftelighed, du er selvbåret, villig til at lære og til at udvikle dig.
    For os er det ikke det vigtigste, om du kan det hele endnu – vi vil meget gerne hjælpe dig, med både sidemandsoplæring og uddannelse, men det er vigtigt at du selv har lyst til at lære og udvikle dig.

    Har du ikke kendskab til Rudolf Steiner pædagogik, da vil du skulle tilegne dig det når du starter hos os.
    Det skal vi nok hjælpe dig med.

    Det forventes du har kigget vores hjemmeside igennem, inden du ansøger.
    Den kan findes her: https://www.steinerskolen-

    Ansættelsesvilkår

    Stillingerne er på 30-34 timer, afhængig af dine behov.
    Jobbet forgår på Stavangervej 3 i Silkeborg, mellem – dertil kommer enkelte møder der kan ligge om aftenen.

    Tiltrædelse er 1. maj 2024, eller snarest derefter. Vi venter gerne på de rette ansøgere.
    Løn efter gældende overenskomst, anciennitet og evt. særlige kvalifikationer

    Ansøgningsfrist er 10. april 2024
    Ansøgning sendes til: -

    Der afholdes forventeligt samtaler onsdag d. 18 og torsdag d. 18. april.

    Kontaktpersoner:
    Konstitueret leder af dagtilbud
    Haydee Nørgaard

    Skoleleder
    Frank Dam Yde



  • Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg Silkeborg, Danmark Fuldtid

    Kan du gribe et øjeblik, når du ser det flyve forbi? Kan du blidt fange det i dine hænder, og bringe det helt ned på jorden – og herefter vise det roligt frem for børnene? · Kan du træde ind i det øjeblik, og med store øjne betragte det måbende, sammen med børnene? · Formår du he ...