Laboratorie og udviklingsmedarbejder - Nordborg, Danmark - Danfoss

    Danfoss
    Danfoss Nordborg, Danmark

    Fundet i: beBee S2 DK - for 1 uge siden

    Danfoss background
    Beskrivelse

    Jobbeskrivelse


    Danfoss Power Solitions, Work Function søger en medarbejder til vores laboratorie, hvor vi udfører test og validering af primært hydrauliske motorer og styreenheder.

    Du bliver en del af vore udviklingsafdeling i Work Function, Nordborg. Vi udvikler hydrauliske og elektrohydrauliske komponenter til bl.a. traktorer og entreprenørmaskiner med global produktion.

    Jobansvar


    Din primære opgave bliver, at udføre mekanisk vedligehold på hydraulisk test udstyr. Derudover skal du:

    • Deltage i specifikation, opbygning og implementering af nyt testudstyr.
    • Opbygge testmiljø og gennemføre test og validering af hydrauliske produkter.
    • sammen med vore interne kunder, deltage i udvikling af nye test metoder.
    • Yde teknisk bistand til vores udviklingsafdeling, salg og produktion.
    • Forestå udarbejdelse af testrapporter og dokumentation – dette på vores koncernsprog engelsk.

    Baggrund og evner


    Vi forventer, at du:

    • Er uddannet automatikfagtekniker eller lignende med stort hydraulisk kendskab.
    • Har Hydraulik, produkt og systemkendskab, så du kan hjælpe vore interne kunder.
    • Kan udføre fejlfinding på komplekse hydrauliske systemer.
    • Kan betjene testudstyr og samtidig opbygge testopstillinger.
    • Kan arbejde selvstændigt, og samtidig være en god team-player på tværs af organisationen.
    • Er udadvendt, positiv og hjælpsom.
    • Har gode kommunikationsevner i skrift og tale.
    • Behersker engelsk i skrift og tale på samtaleniveau.

    Vi kan tilbyde dig:

    • Et spændende og alsidigt job i et internationalt miljø, hvor der lægges stor vægt på initiativ og kvalitetsbevidsthed.
    • En hverdag med masser af udfordringer og selvstændigt ansvar.
    • En fremtid med faglig og personlig udviklingsmuligheder.

    Arbejdstiden: Daghold.

    Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Laboratorie Manager, Flemming Esbensen, på telefon

    Medarbejderfordele


    Vi er glade for at kunne tilbyde dig følgende fordele som en del af din ansættelse:

    • Bonusordning
    • Betalt ferie
    • Fleksible arbejdstider
    • Mulighed for hjemmearbejde
    • Pensionsordning
    • Helbreds- og sundhedsforsikring
    • Kommunikationspakke
    • Mulighed for at deltage i medarbejderressourcegrupper
    • Et topmoderne virtuelt arbejdsmiljø
    • Program til anbefaling af medarbejdere

    Denne liste lover eller garanterer ikke nogen specifikke fordele eller politikker. Fordelene kan afhænge af lande- eller kontraktspecifikke omstændigheder og kan ændres uden varsel.

    Danfoss – Engineering Tomorrow


    Danfoss udvikler teknologier, der gør det muligt for verden, at bruge ressourcer på smartere måder - drevet af fremtidens bæredygtige transformation. Der er aldrig startet en transformation uden en gruppe passionerede, dedikerede og målrettede mennesker. Vi mener, at innovation og gode resultater er drevet af den rigtige blanding af mennesker med forskellig baggrund, personligheder, færdigheder og perspektiver, der afspejler den verden, hvor vi driver forretning. For at sikre, at sammensætningen af mennesker fungerer, stræber vi efter, at skabe et inkluderende miljø, hvor mennesker med alle baggrunde behandles lige, respekteres og værdsættes for dem, de er. Det er en stærk prioritering inden for Danfoss, at forbedre vores medarbejders sundhed, arbejdsmiljø og sikkerhed.

    Efter vores grundlæggers tankesæt "handling taler højere end ord", satte vi os ambitiøse mål, for at beskytte miljøet, ved at gå i gang med en plan om at blive CO2-neutral senest i 2030.