Job
>
Horsens

    servicetekniker til multivac a/s - Horsens, Danmark - Medarbejderne ApS

    Medarbejderne ApS
    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Vi søger en nysgerrig servicetekniker, som drømmer om kontinuerlig faglig udvikling, rutinerede og hjælpsomme kolleger samt glade kunder.

    Multivac A/S overtog den virksomheden Bago-Line A/S, og i kombination med det hidtidige produktprogram, sælger og servicerer vi nu en bred vifte af maskiner og udstyr til danske bagerier og slagtere


    Lokation: Midtjylland

    MULTIVAC er en globalt førende udbyder af pakkemaskine- og etiketteringsløsninger. Virksomheden står for innovativ højteknologi, en omfattende produktportefølje og mange års ekspertise og erfaring. Det vil vi gerne invitere dig til at blive en del af. For dygtige og nysgerrige serviceteknikere er fundamentet for MULTIVACs kunders tilfredshed. Den tradition kan du være med til at bære videre.

    Om stillingen
    Din opgave vil først og fremmest være at servicere danske bageri- og slagterkunder. Du får en grundig uddannelse i vores produktprogram, dels ved sidemandsoplæring og dels gennem kurser hos vores leverandører. Det bliver du uddannet til, så du altid er skarp på både teknikken og de konkrete opgaver. Når du får brug for sparring undervejs, er dine hjælpsomme kollegaer aldrig mere end et opkald væk.

    Vi har brug for dig til at:

  • installere nyt udstyr.
  • fejlsøge og reparere udstyr.
  • undervise og rådgive MULTIVACs kunder.
  • lave forebyggende vedligeholdelse.
  • deltage i FAT ved MULTIVACs udenlandske samarbejdspartnere.

    Du får stor frihed i din hverdag, både til planlægning og opgaveløsning. Du vil dog aldrig være i tvivl om, at du er en del af et stærkt kollegialt fællesskab. Kort sagt: du løser mange opgaver selv, men er aldrig alene.
    Hvem er du?
    Vi forestiller os, at du kommer med en god erfaring med reparation og vedligeholdelse af maskiner. Du har en teknisk faglig baggrund fra maskinindustrien, og er formodentlig mekaniker, elektriker e.l. Og så har du lyst til at lære nyt.

    Har du kørt som servicetekniker tidligere, er det bestemt et plus.

    MULTIVACs medarbejdere har altid udviklet sig sammen med virksomheden og produkterne. Den udvikling skal du derfor også kunne se dig selv i.

    Hvorfor skal du opsige dit nuværende job for denne mulighed?
    Fordi du ønsker en spændende hverdag hos en virksomhed, som mange af dine kommende kollegaer har haft lyst til at være hos i mange år. Du får en selvstændig hverdag, masser af læring, spændende produkter og meget mere.

    Vil du vide mere?

    Så giver du bare lyd. MULTIVAC A/S samarbejder med rekrutteringsvirksomheden Medarbejderne, så det er os, du tager fat i - i første omgang. Kontakt Kirsten Henriksen på tlf.: eller Marie Nielsen på tlf.:

    Du må gerne uploade dit CV med det samme ved at trykke på knappen "Søg stilling". En ansøgning er ikke nødvendig. Er du en oplagt kandidat, skal vi nemlig nok få talt med hinanden.