Teamleder til udbudskonsulenter i Contract Management - Capital Region of Denmark, Danmark - Banedanmark

    Banedanmark
    Banedanmark Capital Region of Denmark, Danmark

    Fundet i: Talent DK C2 - for 1 uge siden

    Banedanmark background
    Position typeFuldtid
    Beskrivelse

    Vi gennemfører en række store jernbaneprojekter, som tilsammen leverer et solidt bidrag til en moderne kollektiv transport – et vigtigt led i den grønne dagsorden. Centralt for projekterne er, at det kontraktmæssige grundlag giver os alle sammen mest mulig jernbane for pengene.

    Om os

    Contract Management & Sourcing er en del af Ressourcedivisionen, som understøtter, at Banedanmark kan forvalte sin opgave. Vores sektions medarbejdere er dedikerede til at sikre optimale ressourcer og kontraktuelle grundlag for Banedanmarks projekter. Vi arbejder målrettet på at levere kontrakter til både rådgiverydelser og anlægsarbejder.

    Vi er en ny stærk sektion i udvikling, hvor du med baggrund i egne erfaringer og kompetencer får mulighed for at præge den måde, vi driver udbud på. Sektionen består i dag af 3 forskellige teams. Vi er 3 udbudskonsulenter, som proaktivt arbejder på at udvikle strategier, formulere betingelser og facilitere hele udbudsprocessen fra start til slut. Derudover er vi 11 contract managere fordelt over København og Fredericia. Deres hovedfokus er at sikre effektiv styring og opfølgning på vores kontrakter. Og slutteligt har vi 1 interface manager, i en nyopstartet og afgørende rolle som bindeled mellem forskellige interessenter i vores jernbaneprojekter. Deres primære ansvar er at sikre effektiv kommunikation og samarbejde på tværs af forskellige discipliner, afdelinger og eksterne partnere.

    Vi er i øjeblikket i gang med at styrke vores sektion yderligere og rekrutterer derfor løbende til alle tre teams. Samlet udgør vores sektion en vigtig del af Ressourcedivisionens bestræbelser på at sikre succesfulde jernbaneprojekter, og vi søger konstant at styrke vores team med dygtige og dedikerede fagfolk.

    Din rolle som teamleder

    Som teamleder for udbudskonsulenterne i Contract Management & Sourcing bliver du overordnet ansvarlig for udbud og indkøb til Banedanmarks anlægsprojekter. Vores udbud og indkøb vil primært være baseret på Forsyningsvirksomhedsdirektivet med AB18 og ABR18 som kontraktgrundlag.

    Vores udbudskonsulenter varetager en central rolle i projekterne, og i hele udbudsforretningen, som udbudskonsulent. De arbejder tæt sammen med projektorganisationen og den juridiske afdeling for at sikre, at indkøb og kontrakter lever op til kravene og skaber værdi for Banedanmark. Din opgave som teamleder, består blandt andet i at understøtte og udvikle dit team, samt bidrage til rekruttering og sikre den nødvendige prioritering af ressourcer. Du vil desuden skulle varetage egne forretningsprojekter som sikrer en videre udvikling samt etablering af governance i relation til udbud og indkøb.

    Det er vores ambition at udvikle og standardisere udbudsforretningen på tværs af organisationen. Du får derfor en vigtig rolle i forhold til at præge denne proces– bl.a. i tæt samarbejde med dine kollegaer i Banedanmarks juridiske afdeling.

    Du vil have ansættelsessted på hovedkontoret i København.

    Dine ansvarsområder inkluderer

    Som teamleder bliver din primære opgave at understøtte sektionschefen i den daglige ledelse, samt sikre sektionens faglighed og videre udvikling. Dine arbejdsopgaver kommer blandt andet til at omfatte:

  • Løbende rekruttering og oplæring
  • Personaleledelse med afsæt i trivsel, samarbejde og udvikling
  • Sikre vidensdeling, sammenhæng og samarbejde på tværs af sektionen
  • Videre udvikling af governance
  • Opfølgning og rapportering
  • Kvalifikationer

    Vi ser gerne, at du er i begyndelsen af din ledelseskarriere, hvor du enten har praktisk erfaring med, eller ambitioner om, at drifte et ledelsesansvar.

    Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund og solid erfaring med indkøb og udbud. Erfaring med Forsyningsvirksomhedsdirektivet, AB18 og ABR18 kontrakter er en fordel, ligesom kendskab til jernbane- eller anlægsindustrien vægtes positivt.

    Personlige egenskaber

    Vi søger en struktureret og proaktiv teamleder, som kan arbejde selvstændigt og samtidig følge og hjælpe sine medarbejdere. Du skal være kommunikativ og i stand til at samarbejde effektivt med forskellige interessenter på tværs af organisationen. Det er en forudsætning at du taler og forstår dansk.

    Arbejde hos Banedanmark

    Vi tilbyder dig spændende og betydningsfulde opgaver i en stor og travl bygherreorganisation, hvor du får mulighed for at tage ansvar for og drive spændende udbud og indkøb. Derfor er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt med opgaverne, hvor du sørger for at facilitere processen og inddrager dine samarbejdspartnere og interessenter rettidigt.

    Løn

    Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

    For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

    For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

    Ansøgning og kontakt

    Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Ahmad El-Wali. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtale løbende. For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne.

    Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.