Job

    Barselsvikar til Visitation og Hjælpemiddeldepot - Thisted, Danmark - Visitationen

    Visitationen
    Visitationen Thisted, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    TEMPORARY
    Beskrivelse
    Visitation og Hjælpemiddeldepot i Ældre og Træning i Thisted Kommune søger en barselsvikar.
    Har du lyst til at prøve kræfter med at være sagsbehandlende terapeut?

    Så har du muligheden her, da vi søger en barselsvikar 30 timer pr. fra 1. august 2024 og til 28. februar 2025.
    Som sagsbehandlende terapeut behandler du ansøgninger omhandlende hjælpemiddelområdet, herunder vurderingssamtaler, instruktion, råd og vejledning, dokumentation og udformning af bevillings- og afslagsskrivelser jf. §§ 112, 113, 114 & 116.
    Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang til borgerne med en stærk og bred faglighed i forhold til at bruge kompetencerne på tværs til gavn for borgerne.
    Vi dokumenterer ud fra Fælles Sprog III og anvender CURA omsorg og CURA Hjælpemiddel.
    Vi arbejder ud fra Thisted Kommunes overordnede værdier og mål, herunder den politisk godkendte kvalitetsstandard og serviceniveau.

    Vi forventer at du:
  • er uddannet enten ergoterapeut eller fysioterapeut
  • gerne erfaring fra lignende job
  • kan arbejde selvstændigt og er fagligt og personligt velfunderet.
  • udviser imødekommenhed.
  • er positiv, nærværende, interesseret og troværdig i ord og handlinger.
  • er god til at skabe kontakt til kommunens borgere og at medinddrage borgeren og ved behov pårørende.
  • kan arbejde i et team, men samtidig være i stand til at samarbejde på tværs af afdelinger Træning og Rehabilitering, sygehus og hjemmeplejen)
  • kan samarbejde med både eksterne leverandører og den kommunale hjemmepleje
  • kan have mange bolde i luften.
  • har et godt kendskab til IT
  • er kommunikativ stærk, både mundtligt og skriftligt
  • har kørekort og mulighed for at køre i egen bil.
    Vi tilbyder:
  • Et spændende job med stor grad af ansvar og selvstændighed i opgaveløsning, mange udfordringer blandt dygtige og engagerede kollegaer med bred erfaring indenfor området.
  • En god og grundig introduktion ved opstart
  • Sparring efter behov med terapeutgruppen og fagkoordinator
  • Vi vægter stor faglig udvikling, fælles læring og gensidig respekt.
  • En arbejdsplads fyldt med grin, humor og alvor.
    Tiltrædelsesdato:
    1. august 2024. Stillingen er tidsbegrænset foreløbig til 28. februar 2025.

    Løn og ansættelsesvilkår:
    Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og vilkår.
    Principperne for ny løn.

    Yderligere oplysninger:
    Kan fås ved henvendelse til Fagkoordinator Lotte Krabbe på mail med dine kontaktoplysninger og du vil blive ringet op.

    Ansøgningsfrist:
    Vi ser frem til at modtage din ansøgning med kopi af relevant
    dokumentation senest den 16. maj 2024 kl. 08.00
    Vi forventer at afholde ansættelsessamtale den 23. maj 2024.


  • Visitationen Thisted, Danmark Fuldtid

    Her går det godt, så derfor har vi akut brug for hjælp. Vi søger derfor en specialarbejder på 37 timer pr. uge i en fast stilling hurtigst muligt og senest pr. 1. juli 2024. · Hvem er vi? · Vi hedder Visitation og Hjælpemiddeldepot i Ældre og Træning i Thisted Kommune. Vi service ...


  • Træning og rehabilitering - Lerpyttervej Thisted, Danmark Fuldtid

    Ergoterapi i et rehabiliterende miljø og med en tværfaglig kontekst. Borgere med mange forskellige funktionsevneproblematikker og behov. Høj kompleksitet men høj faglighed til at løse det - lyder det som noget, du har lyst til at arbejde med, så er det dig, vi mangler · Med refer ...