Overlæge til Afdeling for Blodsygdomme, Specialetilknytning til Dansk Rødt Blodcelle Center og Myeloid speciallægegruppe - Hellerup, Danmark - Rigshospitalet - Blegdamsvej

    Rigshospitalet - Blegdamsvej
    Rigshospitalet - Blegdamsvej Hellerup, Danmark

    for 2 uger siden

    Rigshospitalet - Blegdamsvej background
    Læge
    Beskrivelse

    Center for Kræft og Organsygdommes Afdeling for Blodsygdomme har en fuldtidsstilling som overlæge ledig til besættelse fra 1. juni 2024.

    Afdelingens ansvars- og arbejdsopgaver:

    Afdeling for Blodsygdomme er en hæmatologisk specialafdeling med lands-landsdelsfunktion for hæmatologi, og dækker Danmark øst for Storebælt samt Færøerne og Grønland.

    Afdelingen har landsfunktion for allogen stamcelletransplantation og erytrocytsygdomme, og dækker alle aspekter af diagnostik og behandling af blodsygdomme.

    Der er til afdelingen knyttet særdeles aktive forskergrupper vedrørende klinisk og eksperimentel forskning.

    Afdelingen har et omfattende program for systematisk undervisning i blodsygdomme og relaterede emner af intern medicinsk interesse.

    Afdelingen har en stor klinisk forskningsenhed med mange aktivt rekrutterende protokoller, herunder fase 1 protokoller. Desuden er der til afdelingen tilknyttet stærke forskergrupper, der udfører klinisk forskning og basalforskning i relation til mange hæmatologiske diagnoser.

    Stillingen:

    Stillingen er en overlægestilling med tilknytning til speciallægegruppen for Myeloide sygdomme.

    Stillingen er forbundet med vagtforpligtelse, idet man indgår i den hæmatologiske bagvagtsfunktion og har stuegangsfunktion i weekender og på helligdage. Til stillingen er også knyttet en rolle som funktionskoordinator for Rigshospitalets hæmatologiske funktion på Færøerne.

    Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin; hæmatologi, der på tiltrædelsestidspunktet har minimum 5 års erfaring som Afdelingslæge, og som har særlig ekspertise indenfor hæmoglobinopati- og erythrocytmembransygdomme samt akutte leukæmier.

    Udover dette søges en kollega med høj grad af emotionel intelligens og gode evner i fagkulturelt og tværfagligt samarbejde. Dokumentation af særlig erfaring indenfor kommunikation vil blive set som en fordel i ansættelsesprocessen.