Job
>
Copenhagen

    'Flyver-pædagog" til vores lille hyggelige vuggestue Æblehaven - København, Danmark - Vuggestuen Æblehaven

    Vuggestuen Æblehaven
    Vuggestuen Æblehaven København, Danmark

    Fundet i: beBee S2 DK - for 4 dage siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse


    I Æblehaven er der gode muligheder for, at du kan sætte dit præg på dagligdagen og dine egne arbejdsopgaver.

    Det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde, og vi vægter kompetenceudvikling højt. Vi tilbyder dig kurser, opgaver med særligt ansvar og mulighed for at arbejde med dine faglige interesse.

    Om dig og jobbet

    Vi ønsker os en ansvarsfuld kollega, som vil være med til at sikre, at vores fælles pædagogiske retning kan mærkes ude på stuen og kommer børnene til gode. Du skal være med til at planlægge hverdagen på stuen, så børnene bliver både udfordret, anerkendt og mødt, hvor de er.

    Du er uddannet pædagog eller bliver færdiguddannet snart. Det er et plus, hvis du har erfaring med vuggestuebørn, men din faglighed og dit engagement for de mindste børn tæller højest.

    I Æblehaven bliver du en del af et tæt og professionelt arbejdsfællesskab, og vi glæder os til at få dig med på holdet.

    Æblehaven er kendetegnet ved, at

    • vi har en høj faglighed omkring dig, med strukturerede voksne samt en feedbackkultur, hvor vi stiller os nysgerrige på hinandens praksis, og hvor vi holder niveauet højt og vi skaber plads til udvikling
    • der er plads til at være ny – vi skal nok hjælpe dig godt i gang
    • vores værdier ligger i, at vi arbejder struktureret for at give børnene de bedste og forudsigelige dage, men med rum til at afprøve nye ideer, hvor vi løbende evaluerer
    • vi har et fælles børnesyn (Pär Nygrens omsorgsteori), hvor vi altid ser på det enkelte barns behov for omsorg, inden vi stiller krav til udvikling og opdragelse – du vil blive sat ind i vores teoretiske tilgang
    • vi har en helt fast grundstruktur i huset, som alle følger - med rig mulighed for selv at præge dagen
    • vi er et stærkt hold med masser af grin, smil og nærvær med børnene

      Vores forventninger til dig er, at du
      • trives i at arbejde på forskellige stuer i en afdeling
      • er en pædagog med masser power, som elsker arbejdet med små børn, og som kan se børns behov og tilsidesætte dine egne
      • ikke er bange for at være nysgerrig og stille dig undrende over for din kollegas praksis
      • kan være helt nede på gulvet, lege og være skør sammen med børnene, og du gør dit ypperste for at få børnene til at le og grine
      • går op i faglighed, kan omsætte teori til praksis samt mod på at lære mere om og arbejde ud fra Pär Nygrens omsorgsteori – som du vil blive sat ind i
      • ser vigtigheden i at følge en struktureret hverdag med tydelige rammer for børnene
      • overholder de aftaler, der er besluttet og nedskrevet i vores personalehåndbog
      • har et særligt fokus på børn i udsatte positioner
      • formår at være positiv – også i travle perioder

        Om Vuggestuen Æblehaven

        Vuggestuen er et lille hus med 5 stuer og 60 dejlige børn. Stuerne er fordelt i to huse med hver deres legeplads. Husene er kun adskilt af en gård, så vi ligger meget tæt på hinanden – og samarbejder i dagligdagen. På stuerne er der ansat to pædagoger og en medhjælper til 12 skønne børn.

        Vuggestuen er et ældre hus, som ligger i samme bygning som et krisecenter, hvor vi fra tid til anden modtager børn fra. Legepladserne er nyere. Derudover har vi en dejlig personalestue, hvor der er god plads til en sludder med kollegerne eller massage i vores nye massagestol.

        Fælledparken, Zoologisk Museum, Krudttønden, bibliotek, Remisen, vandet, tog, Østerbros mange udfordrende og spændende legepladser ligger i kort gang, og dermed har vi mange muligheder for spændende læringsaktiviteter med børnene. Vi ligger fem minutters gang fra Nordhavn Station og er let tilgængelig med det offentlige.

        Ansættelsesvilkår

        Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

        Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.

        Vores åbningstid er mandag-fredag kl. 7: , og vi forventer at du både kan åbne og lukke.

        Vi ønsker stillingen besat den 1. maj 2024 eller snarest muligt.

        I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

        Mere information

        Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jannie Møller på

        Se også vores hjemmeside – eller find os på Facebook eller Instagram.

        Vi ansætter ikke hvem som helst, og venter gerne på den rette. Vi ser frem til at høre fra dig.

        Søg via linket senest torsdag den 25. april 2024

        Ansættelsessamtaler afholdes løbende.