Job
>
Århus

    Fokus på trivsel, sikkerhed og kvalitet i patientbehandlingen: Bliv chefsygeplejerske i Retspsykiatrisk Afdeling - Aarhus, Danmark - Region Midtjylland

    Region Midtjylland
    Region Midtjylland background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Vil du stå i spidsen for en afdeling, hvor høj kvalitet i patientbehandling, medarbejdertrivsel og sikkerhed er topprioriteter? Og vil du sætte dit præg på udviklingen af retspsykiatrien og Psykiatrien i Region Midtjylland generelt?

    Så er det måske dig, vi er på udkig efter som chefsygeplejerske til Retspsykiatrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

    Sammen med vores cheflæge er det din opgave at lede de ca. 250 medarbejdere og sikre kvalitet i patientbehandlingen og driften – i tæt samarbejde med jeres 13 funktionsledere.

    Du får - sammen med dine afdelingsledelseskollegaer – en central rolle, når det gælder udviklingen af hele Psykiatrien i Region Midtjylland og i implementeringen af strategiske beslutninger – både lokalt og på hospitalsplan.

    Faglighed, trivsel og tværfagligt samarbejde

    Retspsykiatrisk Afdeling indgår som en del af det samlede psykiatrihospital. Her varetager vi behandling af patienter, der har en psykisk lidelse og er sigtet eller dømt for noget strafbart.

    Vi arbejder tæt sammen med de andre afdelinger i Psykiatrien omkring retslige patienter og foretager mentalundersøgelser af borgere over 18 år i hele Region Midtjylland.

    I Retspsykiatrisk Afdeling samarbejder vi med politiet, Kriminalforsorgen, Anklagemyndigheden og andre instanser. Vi indgår også i et netværk med de øvrige retspsykiatriske afdelinger i landet.

    Vi tilbyder et job i en afdeling, hvor der er...

  • høje faglige ambitioner for både udvikling, kvalitet og patientbehandling
  • et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig værdsat og en del af et stærkt fællesskab
  • høje faglige kompetencer og en stærk tværfaglig kultur, hvor vi understøtter og hjælper hinanden
  • stort fokus på at udvikle den faglige kvalitet - til glæde og gavn for både patienter, pårørende og personale
  • en ambitiøs og aktiv forskningsenhed
  • en stærk og visionær ledergruppe
  • et tæt arbejdsfællesskab og stærkt samarbejde med de andre lederkollegaer i Psykiatrien i Region Midtjylland
  • Vi stræber konstant efter at skabe forbedringer – så vi kan højne patientbehandlingen og gøre Psykiatrien til en endnu bedre arbejdsplads.

    Du får en vigtig rolle i vores udvidelse med et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit, så vi i fremtiden rummer fem sengeafsnit og en klinik. Sengeafsnittet er planlagt til 16 retspsykiatriske sengepladser.


    Vær med til at forme en spændende og positiv udvikling

    Vi er i Psykiatrien ét hospital på tværs af regionen. Vi har vilje til at skabe en robust og attraktiv psykiatri og et stort fokus på at inddrage patienter og pårørende.

    I Region Midtjylland har Regionsrådet et stort fokus på psykiatri og har vedtaget den regionale psykiatriplan. Samtidig ser vi frem mod de kommende års implementering af Regeringens 10-årsplan. Det giver gode forudsætninger for, at vi fortsætter vores positive udvikling. Det stiller dog krav til bl.a. vores afdelingsledelse, der skal gå forrest i arbejdet med den videre udvikling af organisationen.

    Afdelingen står - ligesom resten af sundhedsvæsenet - med udfordringer, der i de kommende år vil kræve ændringer og transformation. Du skal derfor være indstillet på, at Psykiatrien er i udvikling og have lyst til at lede transformationen, med alt hvad det indebærer.

    Du bliver en del af en dynamisk gruppe af afdelingsledere på tværs af regionens ti afdelinger. Vi står klar til at byde dig velkommen som vores nye lederkollega. Samarbejdet og ledelsesfællesskabet mellem afdelingerne og hospitalsledelsen er baseret på en fælles ambition og et ønske om at skabe sammenhænge på tværs af hospitalet.


    Faglig stolthed og ambitioner

    Som vores chefsygeplejerske har du et løsningsorienteret mindset og en adfærd, der fremmer trivsel og udvikling i hele organisationen. Du har en faglig stolthed og ambitioner på Psykiatriens vegne.

    Vi har brug for dig, der:

  • kan balancere drift og udvikling:Du er visionær - men vil, forstår og støtter den løbende drift i afdelingen
  • har gennemslagskraft og effektivt kommunikerer og samarbejder - både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i Psykiatrien
  • tager ledelsesansvar for opgaver og projekter på tværs af afdelinger, formår at se ud over egen afdeling og tænke i løsninger, der gavner hele Psykiatrien
  • baserer din ledelsesstil på tillid, dialog og gensidig respekt
  • er god til at finde løsninger med de tilgængelige ressourcer - også når det handler om svære og komplekse problemstillinger
  • er dygtig til at prioritere de opgaver, der giver størst værdi for patienter og medarbejdere
  • er målrettet, resultatorienteret og evner at påtage dig det økonomiske ansvar
  • Vi ser, at du er uddannet sygeplejerske – gerne med erfaring inden for psykiatri og relevant lederuddannelse. Du har skabt gode resultater i tidligere lederjobs, brænder for ledelse og er klar til at motivere og bringe det bedste frem i vores medarbejdere og ledere.

    Vi sørger for at onboarde dig ind i organisationen, afdelingen og dine ledelsesopgaver. Du får en mentor og mulighed for supplerende lederuddannelse.


    Hvem er Retspsykiatrisk Afdeling?

    Retspsykiatrisk Afdeling er en del af Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi udreder og behandler patienter, der har en psykisk lidelse og er sigtet eller dømt for noget strafbart.

    Vores afdeling består af fire sengeafsnit, en klinik og forskningsenhed. Det ene af vores sengeafsnit er forbeholdt grønlandske patienter. I 2026 forventer vi at tage endnu et sengeafsnit i brug.

    Vi er beliggende i Skejby tæt ved resten af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

    Yderligere oplysninger

    Tiltrædelse sker snarest muligt.

    Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

    Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Sygeplejefaglig direktør Jannie Falk Bjerregaard på
  • Hospitalsdirektør Tina Ebler på telefon
  • Du kan finde .


    Ansøgningsfrist

    Vi vil gerne modtage din ansøgning senest den 16. maj 2024.

    Vi afholder samtaler den 29. maj 2024 i Aarhus. Der vil være test ved Muusmann den 3. juni, hvis du går videre til 2. runde. Her skal du møde fysisk op i Aarhus. 2. samtalerunde er den 14. juni 2024.

    Vi glæder os til at læse din ansøgning.



  • Retspsykiatrisk Afdeling AUH Aarhus, Danmark Fuldtid

    Vil du stå i spidsen for en afdeling, hvor høj kvalitet i patientbehandling, medarbejdertrivsel og sikkerhed er topprioriteter? Og vil du sætte dit præg på udviklingen af retspsykiatrien og Psykiatrien i Region Midtjylland generelt? · Så er det måske dig, vi er på udkig efter som ...

  • Region Midtjylland

    Ledende overlæge til R4

    for 5 dage siden


    Region Midtjylland Aarhus, Danmark Fuldtid

    Ledende overlæge til Retspsykiatrisk Sengeafsnit R4 · Ledende overlæge/overlæge søges til sengeafsnit R4, Retspsykiatrisk Afdeling , Skejby pr eller efter aftale. · Vi har brug for en dedikeret, fagligt ambitiøs ledende overlæge/overlæge, der brænder for ledelse og/eller patient ...

  • Retspsykiatrisk Afdeling AUH

    Psykolog

    for 2 dage siden


    Retspsykiatrisk Afdeling AUH Aarhus, Danmark Fuldtid

    Fast stilling som psykolog ved Retspsykiatrisk Afdeling, Retspsykiatrisk Klinik, Skejby pr eller snarest derefter.Psykolog søges til at udarbejde psykologiske undersøgelser i forbindelse med ambulante mentalerklæringer. · Der er tale om en stilling med høje krav til kvalitet i op ...

  • Region Midtjylland

    Psykolog

    for 5 dage siden


    Region Midtjylland Aarhus, Danmark Dag

    Fast stilling som psykolog ved Retspsykiatrisk Afdeling, Retspsykiatrisk Klinik, Skejby pr eller snarest derefter. · Psykolog søges til at udarbejde psykologiske undersøgelser i forbindelse med ambulante mentalerklæringer. · Der er tale om en stilling med høje krav til kvalitet ...


  • Psykiatrisk afdeling i Horsens Horsens, Danmark Fuldtid

    - der brænder for at bidrage til de gode patientforløb samt indgå i et tværfagligt team med fagligt dygtige kollegaer, søges.Klinik 1 i Regionspsykiatrien Horsens søger en primær behandler til vores team for Retspsykiatri. Kan du arbejde struktureret, og har du lyst til at arbejd ...


  • Region Midtjylland Horsens, Danmark Fuldtid

    - der brænder for at bidrage til de gode patientforløb samt indgå i et tværfagligt team med fagligt dygtige kollegaer, søges. · Klinik 1 i Regionspsykiatrien Horsens søger en primær behandler til vores team for Retspsykiatri. Kan du arbejde struktureret, og har du lyst til at ar ...


  • Psykiatrisk afdeling i Horsens Horsens, Danmark TEMPORARY

    "Dele-stilling" som forskningssygeplejerske og ambulant sygeplejerske i Regionspsykiatrien HorsensForskningssygeplejerske · Psykiatrien Region Midt etablerer et tværregionalt forskningsprojekt, hvortil der rekrutteres patienter med første-episode skizofreni. Derved oprettes en ko ...


  • Region Midtjylland Horsens, Danmark Fuldtid

    "Dele-stilling" som forskningssygeplejerske og ambulant sygeplejerske i Regionspsykiatrien Horsens · Forskningssygeplejerske · Psykiatrien Region Midt etablerer et tværregionalt forskningsprojekt, hvortil der rekrutteres patienter med første-episode skizofreni. Derved oprettes ...