Akademiker med interesse i GMP og kvalitetssikring - København, Danmark - Statens Serum Institut

    Statens Serum Institut
    Statens Serum Institut København, Danmark

    for 2 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Vil du løfte en vigtig samfundsopgave? Kan du se dig selv arbejde med optimering af kvalitetssystemer? Har du lyst til at arbejde med kvalificering og validering af udstyr, rum, forsyninger og it-systemer? Har du flair for detaljer og for at udarbejde dokumentation med en systematisk tankegang? Så er det DIG, vi mangler i vores team i Kvalitets Support.

    Om Campus Service

    I Campus Service er vi ca. 40 kolleger, heriblandt håndværkere, teknikere, ingeniører, akademikere og administrative medarbejdere. Vi har alle til opgave at hjælpe ifm. vedligeholdelse og drift af faciliteter og områder på Statens Serum Institut.

    Vores afsnit består af 10 medarbejdere, der bidrager til hele Campus Service og andre afdelinger med udarbejdelse og vedligeholdelse af de dertil hørende instruktioner, ændringssager og afvigelseshåndteringer. Derudover sikrer vi, at nyt udstyr og anlæg lever op til kravene og at vi holder styr på løbende ændringer.

    Ved indkøb og implementering af nyt udstyr er vi behjælpelige med at skrive relevante kravspecifikationer og valideringsdokumenter samt kvalificering og validering af dette. Vi har desuden ansvar for træning af interne og eksterne medarbejdere i Campus Service, dokumentation af skadedyrsprogram, gasleverancer og arkivering m.m.

    Din hverdag hos os

    Din dagligdag vil bestå af at udarbejde og opdatere SOP'er i samarbejde med specialister og supportere Campus Service med instruktioner og dokumentation.

    Derudover vil dine primære arbejdsopgaver være, at:

    • udarbejde CAPA'er, afvigelser, ændringsager og at sikre, at disse bliver behandlet rettidigt.
    • deltage i kvalitetsstyringsopgaver ved indkøb, etablering og vedligehold af instituttets udstyr og forsyningsanlæg.
    • udarbejde risikoanalyse og kravspecifikation.
    • kvalificere og validere udstyr, rum, forsyninger og it-systemer.
    • håndtere opgaver til eksterne samarbejdspartnere.

      Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

      Du er uddannet ingeniør/akademiker med en lang videregående naturvidenskabelig uddannelse. Derudover ser vi gerne at du har erfaring i arbejdet med GMP/kvalitetssikring inden for pharmaindustrien eller lignede områder. Der vil blive lagt vægt på et højt fagligt niveau, og på at du kan kommunikere på alle niveauer i organisationen.

      Dine personlige kvalifikationer

      Vi lægger vægt på, at du:

      • er god til at indsamle informationer og omsætte disse til konkret tekst
      • kan formulere dig kort og præcist.
      • har kendskab til dokumenthåndteringssystemer.
      • har erfaring med årsagsanalyse (5 x hvorfor, fiskeben etc.)
      • er serviceorienteret.

        Da stillingen indebærer en stor kontaktflade både internt i afdelingen og med andre medarbejdere på SSI, er det desuden vigtigt, at du er fleksibel og har gode samarbejdsevner. Derudover er kendskab til SAP en fordel.

        Vi tilbyder

        Vi tilbyder spændende og udviklende opgaver i en anerkendt og højt respekteret organisation, som løser vigtige nationale og globale sundhedsopgaver. Du får mulighed for at arbejde inden for kvalitetssikring og for at udvikle dine kompetencer inden for det farmaceutiske og tekniske område. Vi er en fleksibel arbejdsplads, centralt beliggende i København, med en 37 timers arbejdsuge inkl. frokost.

        Om ansættelsen

        Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

        Kontakt os gerne

        Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Sektionsleder Jan Findsen på tlf /

        Er du interesseret?

        Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.