Job
>
Copenhagen

    Specialpsykolog eller psykolog til Psykiatriens Center for Visitation og Diagnostik - København, Danmark - Region Hovedstadens psykiatri

    Region Hovedstadens Psykiatri background
    Fuldtid
    Beskrivelse
    Center for Visitation og Diagnostik (CVD) er en af hovedkræfterne i Region Hovedstadens Psykiatris udredning og diagnostik, og til det skal vi bruge endnu en psykolog eller en specialpsykolog. Har du bred psykiatrisk erfaring? Og vil du være med til at sikre, at den enkelte patient kommer i den rette behandling med det samme. Så har vi den helt rigtige stilling til dig.

    Om center for Visitation og Diagnostik (CVD)
    Centret er en administrativ og klinisk afdeling, der modtager alle henvisninger til elektiv behandling i Region Hovedstadens Psykiatri. Det er 'hovedindgangen' til det ambulante psykiatriske hospital i Region Hovedstaden.

    Hovedopgaven i CVD er at vurdere, om patienten tilhører målgruppen for den hospitalsbaserede psykiatri samt hvilken sygdom, der er tale om, dens sværhedsgrad og kompleksitet. Dette sker enten ved vurdering af oplysningerne i henvisningen, som er en administrativ visitation eller ved klinisk udredende samtaler, som er en klinisk visitation. Henvisningerne kommer fra praktiserende læger, speciallæger, fra psykiatriske afdelinger og fra andre hospitaler.

    Alle hverdage er CVD bemandet med speciallæger, specialpsykologer og specialsygeplejersker i både voksen- og børne- og ungdomspsykiatri. Derudover er der en stab af sekretærer og en visitationskoordinator. Du samarbejder med visitationens medarbejdere på tværs af faggrupperne og i det daglige arbejder du tæt sammen med speciallægerne.

    Dit ansvarsområde og dine arbejdsopgaver
    Du får en unik mulighed for at være med til at præge den diagnostiske udvikling i Region Hovedstadens Psykiatri, og du kommer til at spille en afgørende rolle i forhold til at sikre, at den enkelte patient kommer i gang med den rette behandling med det samme. Din brede og dybe viden om psykopatologi bliver et hovedværktøj for dig.

    Du skal foretage administrativ og klinisk visitation, udredning og diagnostik af patienter samt varetage konsultativ og vejledende funktion i forhold til klinikerne i CVD.

    De kliniske visitationer fylder mest i hverdagen. De er af ca. 1 times varighed plus dokumentation. Du skal se to - tre patienter om dagen. Patienterne ses til én samtale, men kan kaldes ind til yderligere en samtale, hvis kompleksiteten er høj. Der er således ikke tale om patientforløb, men om visitationsfokuserede samtaler med nye patienter hver dag.

    I mindre omfang vil der også være tale om undervisningsopgaver, både internt og eksternt, samt løbende dialog med de psykiatriske centre. Der vil også være mulighed for at deltage i MDT, de multidiciplinære teamkonferencer.

    Vi tilbyder
    Du bliver del af en levende og lærende arbejdsplads, der hele tiden udvikler sig i takt med de stigende krav til sundhedsvæsenet.

    Vi arbejder intenst med at sikre og udvikle kvaliteten af både diagnostik og de kliniske beslutningsprocesser, samtidig med at vi fastholder fokus på den organisatoriske virkelighed, som vi er en del af.

    Vi ønsker
    En specialpsykolog eller psykolog med bred psykiatrisk erfaring, som har interesse for udredning, diagnostik og visitation.

    Desuden forventer vi en sokratisk indstilling til det diagnostiske arbejde, som gør det muligt at fastholde en levende dialog om udredning og diagnostik – både i CVD og i dialogen med de psykiatriske centre.

    Yderligere er det ønskeligt, at du har interesse og evne for organisatorisk tænkning, gode samarbejdsevner og lyst til at lære om Region Hovedstadens Psykiatri fra centralt hold.

    Løn og vilkår
    Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi ønsker, at du tiltræder den 1. august 2024 eller efter aftale.

    Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

    Center for Visitation og Diagnostik har åbent på hverdage.

    CVD er beliggende centralt på Østerbro - lige ved Svanemøllen Station, på det gamle Øresundshospital.

    Spørgsmål og ansøgning
    Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret enhedschef Mette Bertelsen Fredsgaard på tlf eller specialpsykolog Ann Nilsson på tlf

    Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbevis via linket på siden senest onsdag den 22. maj 2024.

    Vi forventer at holde samtaler torsdag den 30. maj 2024.

    Læs også og hør mere om Center for Visitation og Diagnostik her



  • Region Hovedstadens Psykiatri Hellerup, Danmark Psykolog

    Center for Visitation og Diagnostik (CVD) er en af hovedkræfterne i Region Hovedstadens Psykiatris udredning og diagnostik, og til det skal vi bruge endnu en psykolog eller en specialpsykolog. Har du bred psykiatrisk erfaring? Og vil du være med til at sikre, at den enkelte patie ...


  • Region Hovedstadens Psykiatri Hellerup, Danmark Læge

    Vil du stå i spidsen for at udvikle og drive vores visitation og diagnostik og dermed være med til at sikre kvalificeret og rettidig udredning og behandling af patienter med psykisk sygdom? Så har du nu mulighed for at blive leder af Center for Visitation og Diagnostik, der er ma ...


  • Psykiatrisk Center København Frederiksberg, Danmark Fuldtid

    Vil du være med til at udvikle behandlingen af affektive lidelser? · Lige nu har du muligheden for at blive en del af en Ambulant klinik med regionsfunktion og ekspertfunktion indenfor behandling af psykiatriske patienter med affektive lidelser. · Deler du interessen for denne s ...


  • Hvidovre Hospital Hvidovre, Danmark TEMPORARY

    1 introduktionsstilling i Akutmedicin til ansættelse pr eller efter aftale. Drømmer du om at stå i første række med henblik på modtagelse, undersøgelse, diagnostik og behandling af den akutte patient? Så er specialet Akutmedicin noget for dig. · Vi tilbyder introduktion til speci ...


  • Hvidovre Hospital Hellerup, Danmark Læge

    1 introduktionsstilling i Akutmedicin til ansættelse pr eller efter aftale. Drømmer du om at stå i første række med henblik på modtagelse, undersøgelse, diagnostik og behandling af den akutte patient? Så er specialet Akutmedicin noget for dig. · Vi tilbyder introduktion til speci ...


  • Region Hovedstadens Psykiatri Hellerup, Danmark Læge

    Så har du her muligheden for at blive en del af et stort ambulatorie på Amager med 4 andre speciallæger, 2 specialpsykologer og uddannelseslæger. Du har samtidig gode muligheder for sparring om udfordrende sager. · Du kommer til et dynamisk center, hvor vi har et vedvarende foku ...


  • Region Hovedstaden Hillerød, Danmark Fuldtid

    Så har du her muligheden for at blive en del af et stort ambulatorie på Amager med 4 andre speciallæger, 2 specialpsykologer og uddannelseslæger. Du har samtidig gode muligheder for sparring om udfordrende sager. · Du kommer til et dynamisk center, hvor vi har et vedvarende foku ...